Transport- og Byggeminister Hans Christian Schimdt var torsdag Greve, fordi forsikringsmæglerfirmaet RTM Insurance Brokers er færdige med at renovere deres domicil. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

Transport- og Byggeminister Hans Christian Schimdt var torsdag Greve, fordi forsikringsmæglerfirmaet RTM Insurance Brokers er færdige med at renovere deres domicil. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister: Ingen husker, det vi har lavet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister: Ingen husker, det vi har lavet
Sydkysten - 27. maj 2016 kl. 12:39
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med at forsikringsmæglerfirmaet RTM Insurance Brokers er færdige med at etablere deres domicil på Greve Centervej, inviterede de torsdag den 26. maj en række oplægsholdere til at fortælle om, hvad der gør dem stolt.

Derfor var der inviteret en bred palet af talere, der inden for hver deres område fik mulighed for at dvæle ved nogle af de resultater, som de hver især er stolte over. Den invitation tog blandt andre transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) imod. Han har senest været hovedperson i sagen om letbanens fremtid i hovedstadsområdet, hvor han vil have det stort anlagte byggeprojekt kigget igennem en ekstra gang, så anlægsbudgettet ikke overskrides, som det skete med anlæggelsen af letbanen i Aarhus.

- Nu skal letbanen nok komme i gang, men vi er bare nødt til at sørge for, at det bliver på en måde, hvor vi lever op til, at der er styr på økonomien. Vi sætter et revisionsfirma til at regne det hele igennem igen, det er der jo ikke noget galt i, sagde Hans Christian Schmidt.

Selv om der er afsat milliarder af kroner til anlægsprojekter, så er det ikke altid, at de projekter, der er sat i værk og ført ud i livet, huskes, forklarede ministeren.

- I Danmark har vi besluttet os for, at vi fra 2009 og frem til 2020 vil investere 100 milliarder i jernbane, veje og nye cykelstier. Men det er sådan inde for transport, at alt det, vi har lavet, det er der ingen, der kan huske. Men det, som vi ikke er kommet i gang med endnu, det er helt galt. Sådan skal det være på transportområdet, og det ændrer sig formentlig aldrig, sagde Hans Christian Schmidt.

Han gav herefter en status på nogle af de projekter i området, som inden for et par år er klar til at blive indviet. Det gælder blandt andet højhastighedsjernbanen mellem København og Ringsted via Køge, der ifølge ministeren står klar i 2018. Det samme er tilfældet for udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, hvor den otte-sporede strækning fra Hundige til Køge er færdig i løbet af 2018.

- Man skal ind i mellem huske at glæde sig over, når man får nogle ting, sagde Hans Christian Schmidt.

Også direktør for Team Danmark Lone Hansen var inviteret til at holde oplæg. Hun fortalte om nogle af de ambitioner, som den danske sportselite tager med sig til sommeres OL i Brasilien.

- Vi har et stærkt hold på vej til OL, og vi har også et højt ambitionsniveau. OL i London var vores bedste resultat med ni medaljer. Det topper vi ved at sige ti medaljer denne gang, sagde Lone Hansen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk