23. oktober 2017
Efter 46 år som selvstændig vognmand i Karlslunde har Lars ?Vognmand? Pedersen valgt at gå på pension. Han kan se tilbage på mange gode bekendtskaber gennem sin karriere, og så glæder han sig over, at han aldrig har været ude for en alvorlig ulykke. - Jeg har været utrolig heldig, at jeg har kørt uden grimme og kedelige uheld, siger han. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Efter 46 år som selvstændig vognmand i Karlslunde har Lars ?Vognmand? Pedersen valgt at gå på pension. Han kan se tilbage på mange gode bekendtskaber gennem sin karriere, og så glæder han sig over, at han aldrig har været ude for en alvorlig ulykke. - Jeg har været utrolig heldig, at jeg har kørt uden grimme og kedelige uheld, siger han. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lars »Vognmand« parkerer lastbilen efter 46 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars »Vognmand« parkerer lastbilen efter 46 år
Sydkysten - 22. juli 2017 kl. 18:32
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På postkassen foran hjemmet på Bjælkevangen i Karlslunde står der »Lars B. Pedersen«, men naboerne, vennerne og borgerne i Karlslunde kender ham vist nærmere som »Lars Vognmand«. Navnet er måske ikke så overraskende, når man tænker på, at det er hele 46 år siden, at han satte sig bag rattet på sin første lastbil, en fabriksny Volvo NB86. Ni lastbiler blev efterfølgende slidt op, inden Lars 'Vognmand' Pedersen på sin 70-års fødselsdag, den 30. juni 2017, valgte at gå på pension og overdrage livsværket til sin efterfølger.

- Det er noget af en omstilling, fordi jeg startede i marts 1971, siger Lars fra sofaen i hjemmet i Karlslunde - en by som altid har stået hans hjerte nært.

Her voksede han op, og her har hans familie boet i flere generationer. Som dreng kom han meget hos en vognmand i byen, hvor han lærte branchen at kende, men det var først senere, at han selv bestemte sig for at træde ind i faget. Egentlig blev han udlært maskinarbejder fra den daværende cementfabrik, men Lars trivedes ikke med at arbejde hele dagen bag de samme fire vægge, og efter en tid som soldat valgte han at springe ud i tilværelsen som selvstændig vognmand. Her fik han en langt mere varieret hverdag, fortæller han.

- Der var ikke to dage, der var ens. Selvom man kom de samme steder, kom man der alligevel i forskellig rækkefølge og med forskellige intervaller, siger Lars 'Vognmand' Pedersen om det, som tiltalte ham ved arbejdet.

Han kørte især entreprenørkørsel med grus, sten, asfalt og jord på hele Sjælland, og han så igennem fire-fem årtier, hvordan egnen gradvist, men markant, forandrede sig.

- Når jeg tænker på, da jeg var dreng, og vi cyklede til stranden for at bade, så var der jo marker mellem landsbyen heroppe og stranden. Nu er det bygget fuldstændig sammen, fortæller Lars, der interesserer sig meget for lokalhistorie og blandt andet har skrevet bogen »Jeg kendte dem alle« baseret på sine egne erindringer.

- Jeg er meget nostalgisk, og mange siger, at jeg lever lidt i fortiden, forklarer den nypensionerede vognmand, der medgiver, at han har en forkærlighed for den tid, hvor han selv voksede op.

- Jeg havde en dejlig og tryg barndom, og jeg kendte jo alle i byen og kom alle steder. Nu er folk ikke lige så flinke til at hilse på hinanden, som de var dengang. Men måske var det også lidt for meget. Man vidste jo alt om alle, og det kunne både være godt og skidt. Du skulle opføre dig ordentligt i sådan et samfund, ellers var du hurtigt ude, husker Lars.

Nye tider eller ej, har han selv bevaret det tætte forhold til lokalsamfundet, og de sidste mange år har han stået for at hente byens juletræ og lave det årlige sankthansbål på Børnenes Jord.

- Det er nogle af de pligter, der er fulgt med, når man har været vognmand her i byen, siger Lars 'Vognmand' Pedersen med et smil, der lader forstå, at pligterne blev opfyldt med glæde.

Hvem der fremover henter juletræ og laver sankthansbål i Karlslunde, vil tiden vise, eftersom Lars nu har overdraget sin lastbil til efterfølgeren, der ikke er fra lokalområdet.

Selv vil han fremover bruge tiden på blandt andet at arbejde mere med lokalhistorie, og så håber han, at hans nystartede otium også vil byde på rejser og nye bekendtskaber.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk