23. juni 2017
Her ses en illustration af det foreslåede byggeri ?Greve Kysthave?. Forslaget går på at opføre et byggeri på fire etager, hvoraf den øverste er en såkaldt tilbagetrukken penthouseetage.
gallery icon

Se billedserie

Her ses en illustration af det foreslåede byggeri ?Greve Kysthave?. Forslaget går på at opføre et byggeri på fire etager, hvoraf den øverste er en såkaldt tilbagetrukken penthouseetage.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er forslaget om "Greve Kysthave"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er forslaget om "Greve Kysthave"
Sydkysten - 21. februar 2017 kl. 09:21
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igennem de seneste uger har forslaget om et op til 15 meter højt byggeri på hjørnet af Jerismosevej og Greve Strandvej være kilde til debat blandt borgere såvel som politikere i Greve. Nu melder de tre mænd bag byggeriet sig ind i debatten og fremlægger det projekt, som de har foreslået Greve Kommune. Et projekt, som de kalder "Greve Kysthave".

arrow Læs også: Fra 15 meter til cirka 13,5 meter

- Vi prøver på at løfte hele hjørnet op, så vi får et område, der markerer sig som et centralt sted. Her kan man gå over til Kjeldskov og købe et hus, gå ned i Nykredit og låne pengene til det, og bagefter kan man gå over og købe champagnen i Irma, forklarer arkitekt Bent Munk fra DanaForm arkitektfirma, der i samarbejde med Finn og Christian Jacobsen fra ejendomsselskabet Jacobsen Bolig står bag det foreslåede projekt.

Forslaget lægger op til at opføre et byggeri i fire etager, hvoraf den øverste er en såkaldt tilbagetrukken penthouseetage. I stueetagen skal Nykredit flytte ind, mens anden, tredje og fjerde etage skal rumme i alt 10 lejligheder, der enten skal sælges eller lejes ud til private. Foran byggeriet vil man etablere et torv, som skal give base for mere byliv i området, og bag byggeriet vil man rive den nuværende Nykredit-bygning ned og etablere en ny parkeringsplads.

Ifølge de tre idémænd er fordelene ved projektet dels, at man skaber nogle efterspurgte boliger, som egner sig til seniorer, der er klar til at sige farvel til parcelhuset, og dels at man forskønner et område, som trænger til en kærlig hånd.

- For at være helt ærlig er parkeringspladsen bare smadret. Der er ikke noget grønt, der er ikke noget pænt, og den er ikke blevet vedligeholdt overhovedet, siger Christian Jacobsen, direktør i Jacobsen Bolig.

Afviser kritik

Det er især højden på byggeriet, som indtil videre har vakt debat om projektet blandt politikere og borgere. I en artikel i Sydkysten den 14. februar udtrykte Greve-borger Henrik Fabricius blandt andet sin bekymring for, at byggeriet vil skygge for sine naboer og føre til indbliksgener, som i sidste ende kunne give en værdiforringelse af naboejendommene.

Selvom Jacobsen Bolig og DanaForm arkitektfirma nu har valgt at sænke den foreslåede byggehøjde til cirka 13,5 meter, er de langt fra enige i kritikpunkterne, som de blandt andet kalder usaglige. De argumenterer i stedet for, at da byggeriet kommer til at ligge omkring 40 meter fra nærmeste parcelhus, vil det hverken blokere for solen eller gøre, at man fra etagebyggeriet kan kigge ind i andres huse og haver.

- Vi flytter banken ud i det, vi i dag kalder for et "ingenmandsland". Her generer vi overhovedet ikke nogen, siger Finn Jacobsen, bestyrelsesformand i Jacobsen Bolig, der snarere mener, at bygningen vil øge værdien på naboejendommene, hvis den bliver opført, da området vil blive mere attraktivt.

- Vi løfter hele området. Det bliver fantastisk flot, siger han.

Alternativet

Selve ideen om den nye bygning opstod allerede for flere år tilbage, efter Jacobsen Bolig overtog den ejendom, hvor Nykredit huserer i dag. Her blev man opmærksom på Nykredits ønske om at flytte i større, bedre og mere synlige lokaler samt om at gøre noget ved parkeringspladsen.

Derfor ville man i første omgang lave en ny bygning i to etager samt en tilbagetrukket tagetage på Nykredits nuværende grund, men så opstod ideen om i stedet at søge om lov til at bygge på den kommunalt ejede parkeringsplads foran grunden.

Den løsning ville både være til gavn for Nykredit, som ville få en bedre og mere synlig placering, for kommunen, som ville få en nyrenoveret parkeringsplads på Nykredits grund, og for naboerne, som ville få mere afstand til den høje bygning, mener Finn Jacobsen, Bent Munk og Christian Jacobsen.

- I stedet for at lave en høj bygning her, hvor vi skaber meget skygge for naboerne og indbliksgener, så tænkte vi, at lad os dog prøve at arbejde med et forslag, hvor vi flytter herud (til strandvejen, red.) og får skabt et centralt hjørne, siger Bent Munk.

Lykkes det ikke at få lov af kommunen til at opføre byggeriet ud til strandvejen, er de oprindelige planer om at bygge i to etager samt en tagetage på den nuværende Nykredit-grund dog tilbage på bordet, understreger de. Denne bygning ville ligge cirka fem meter fra skellet.

I billedserien ovenfor kan man se flere billeder af det foreslåede byggeri, og på linket herunder kan man se tegninger af, hvordan skyggerne vil falde omkring byggeriet på forskellige tider af døgnet. Har man spørgsmål til forslaget, er man også velkommen til at kontakte Finn Jacobsen på telefon 21 45 62 01.

Der bliver taget stilling til projektets fremtid i forbindelse med en ny lokalplan for Greve Strandvej, som er under udarbejdelse. Lokalplanforslaget er i offentlig høring fra den 3. marts til og med den 27. april 2017, og der vil også blive afholdt et borgermøde om sagen, hvor man kan give sin mening til kende.

arrow Billeder: Se skyggeforholdene ved foreslået strandvejsbyggeri
21. februar 2017 kl. 09:20 Opdateret: kl. 08:46

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk