26. september 2017
Fejl og mangler på et anlæg, der er væsentlig under middel. Sådan lyder vurderingen i en rapport om fællesantennens tilstand, som ingeniørfirmaet Brix & Kamp har udarbejdet. Illustration: Ishøj Kommune
Fejl og mangler på et anlæg, der er væsentlig under middel. Sådan lyder vurderingen i en rapport om fællesantennens tilstand, som ingeniørfirmaet Brix & Kamp har udarbejdet. Illustration: Ishøj Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldægget blegnede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldægget blegnede
Sydkysten - 11. september 2017 kl. 18:03
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjusket montering. Manglende udskiftning af stik og fordelere. Uoverensstemmelse mellem dokumentation og det monterede udstyr. Manglende aflastning af kabler og et anlæg som er væsentligt under middel. Sådan lyder vurderingen af antenneanlægget under Ishøj Fællesantenne i en tilstandsrapport fra ingeniørfirmaet Brix & Kamp, som Kabelplus har bedt firmaet om at lave.

arrow Læs også: Kabelplus om overdragelse: Ikke nemt

Den 15. august lavede ingeniørfirmaet en stikprøvekontrol af anlægget, der omfattede kontrol af to nodes, 26 forstærkere og 46 fordelingsstandere, og ifølge rapporten blev der konstateret fejl og mangler på samtlige steder, hvor der blev lavet stikprøver.

Samme billede tegner sig i Kabelplus' egen undersøgelse af antennenettet i boligområdet Vildtbanegård. I gennemgangen er det tekniske anlæg i afdeling 1, 2 og 3 peger rapporten på problemer med fejljusterede forstærkere, manglende udskiftning af stikledninger og gamle fordelere.

Den reelle tilstand

Undersøgelsen af vildtbanegårds tekniske anlæg blev sat i værk, fordi boligområdet har været det sted i kommunen, hvor flest beboere har oplevet problemer med flimrende internetforbindelser og uklare tv-skærme.

- De tekniske undersøgelser har vist, at det kan næsten ikke være mere galt, end det er i øjeblikket med de tekniske anlæg dér, konstaterede borgmester Ole Bjørstorp (S) om Vildtbanegårds situation, da nettets tilstand og Ishøj Fællesantenne blev diskuteret på byrådsmødet den 5. september.

Her kommenterede Ole Wedel-Brandt fra Enhedslisten blandt andet på et forløb, som, med rapporterne, tegner et helt andet billede af tilstanden på fællesantennens anlæg, end byrådet troede for et år siden.

- Det er jo noget pudsigt, at vi sidder i maj måned sidste år, og får at vide af en af de mest velanskrevne konsulentfirmaer på området, at vi har et guldæg. Vi var stort set alle sammen enige om, før vi gik ind til det møde, at nu skulle vi ind og have at vide, at det er noget gammelt møg, vi ligeså godt kan smide på lossepladsen, fortalte Ole Wedel-Brandt.

Anlæggets egentlige tilstand sammenholdt med udmeldingen om, at anlægget var et guldæg, hæftede Lennart Nielsen (V) sig også ved, da han kommenterede på sagen:

- Der er foregået så mange fodfejl i den her sag, så vi fra Venstres side græmmes ved at have været en del af den her beslutning, det skulle have været så godt, men det er blevet rigtig elendigt, sagde han.

Set i bakspejlet påpegede Venstre desuden, at byrådet burde have ført tilsyn med YouSee's forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af anlægget og lavet en tilstandsrapport af anlægget, inden det blev overdraget til en ny udbyder.

Vildtbanegårds anlæg

På baggrund af de seneste måneders problemer med tv, der pixelerer og flimrende internet har et flertal af beboerne i Vildtbanegårds afdeling 1, 2 og 4 på beboermøder besluttet, at de ønsker at melde sig ud af Ishøj Fællesantenne fra og med 1, januar 2018. I starten af juli besluttede afdeling 1 at melde sig ud, og senest har afdeling 2 og 4 besluttet at gå samme vej, mens afdeling 3 ved en tidligere urafstemning foreløbig har stemt for at blive i Ishøj Fællesantenne - en beslutning som igen skal behandles, når Vildtbanegård 3 den 11. september klokken 19 på et beboermøde skal beslutte, om der igen skal laves en ny urafstemning, om afdelingen skal blive eller forlade fællesantennen.

Antenneforholdene i Vildtbanegård var et af flere emne om Ishøj Fællesantenne, som optog flere dagsordenspunkter på byrådsmødet. Behandlingen af dagsordenspunktet vedrørende antenneforholdene i Vildtbanegård tog således næsten en time, før byrådspolitikerne havde behandlet sagen færdig.

- Der er snakket meget om det her guldæg, og jeg synes netop, at situationen i Vildtbanegårdene er hovedet lige på sømmet i den her ulykkelige sag, fordi det blev udlagt som et guldæg efter YouSee's egen dokumentation af anlægget - også deres dokumentation til vores rådgiver. Og i dag kan vi så se, at YouSee ikke har overholdt deres forpligtelser og har efterladt et farligt rod. Så jeg kan egentlig godt forstå, at de var så meget oppe at køre over ikke at vinde aftalen igen, for det her ville jo selvfølgelig komme for en dag, hvad det er for et kaos, der er efterladt, sagde Annelise Madsen (S) og uddybede:

- Jeg må sige, der er et forklaringsproblem fra YouSee omkring at lave en dokumentation af anlægget, der ser rosenrødt ud, så vi kan få den forståelse, at vi sidder på et guldæg, når det rent faktisk er kaos.

Oprydning

For at løse problemerne med anlægget i Vildtbanegårds afdeling 3, besluttede et flertal af byrådets partier at tilbyde en løsning, hvor Kabelplus finansierer en vedligeholdelse og opgradering af antennenettet til 462.000 kroner under forudsætning af, at afdelingen er en del af Ishøj Fællesantenne i to år. Med undtagelse af Venstre og Enhedslisten stemte resten af partierne for forslaget om at løse problemerne i Vildtbanegårds afdeling på den måde. Ligesom flere af de andre partier, gav Dansk Folkeparti også deres mening til kende om situationen i Vildtbanegård.

- Det er møgærgerligt, at vi er nået dertil, hvor vi er, og det er rigtig ærgerligt, at Vildtbanegård 1 og 2 (Vildtbanegård 4 har også meldt sig ud red.) har vedtaget at gå en anden vej nu, men man kan så sige, YouSee får så en mulighed for at rydde op i alt det rod, de efterlod derovre, og jeg tror på, at de får lige så store problemer med at rydde op i deres eget rod, som kabelplus har haft med at rydde op efter dem, sagde John Nielsen (DF) om situationen i Vildtbanegård, hvor afdeling 1,2 og 4 har valgt en løsning med YouSee som tv-leverandør og Waoo til at levere fibernet.

Siden byrådsmødet i onsdags har Ishøj Kommune på deres hjemmeside oplyst, at Kabelplus fortsætter med at være administrator på Ishøj Fællesantenne.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk