17. oktober 2017
Sevim Göz er butikschef for Golden Rose i Waves. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Sevim Göz er butikschef for Golden Rose i Waves. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golden Rose åbner sin første butik i Skandinavien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golden Rose åbner sin første butik i Skandinavien
Sydkysten - 10. oktober 2017 kl. 09:55
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Neglelakker i alle regnbuens farver byder velkommen ved indgangen til Golden Rose, en ny butik med makeup, som netop er åbnet i Waves. Langs væggene finder man pudder, mascara, læbestifter, eyelinere og meget mere.

- Vi har alt, siger indehaver Ömer Faruk Gözoglu, mens han viser rundt i butikken, der havde første åbningsdag i lørdags.

For nogle vil navnet Golden Rose måske virke bekendt. Der er nemlig tale om et internationalt brand, produceret af tyrkiske Erkul Cosmetics, fortæller Ömer Faruk Gözoglu, der har rettighederne til at forhandle produkterne i Danmark.

Ifølge indehaveren er det særlige ved butikken, at den tilbyder et stort udvalg af kosmetik til en billig pris, samtidig med at personalet kan tilbyde råd og vejledning til kunderne.

- Her kan du få dækket dit behov, og her ved vi lidt mere end de andre butikker, siger han.

Kun begyndelsen

Når kunderne besøger Golden Rose i Waves, er det dog ikke Ömer Faruk Gözoglu, men hans søster Sevim Göz, som kunderne vil møde. Hun er nemlig butikschef og har selv en stor interesse for makeup.

- Vi har altid gerne villet åbne noget sammen - og jeg har altid gerne villet åbne noget med makeup. Ja, så fandt vi det her, siger Sevim.

Hun fortæller, at de brugte tid på at teste produkterne, inden de besluttede sig for at åbne butikken, og da de var tilfredse med kvaliteten, valgte de at gå videre med projektet.

For Ömer Faruk Gözoglu var det ikke interessen for makeup, der fik ham til at gå ind i projektet, men snarere at han så et behov i Danmark for butikker, der specialiserer sig i makeup og samtidig tilbyder forholdsvist lave priser. Han fortæller, at kæden allerede findes i flere lande verden over - både i Mellemøsten, Europa samt Nord- og Sydamerika - men den nye butik bliver den første i Skandinavien.

- Vi får mange henvendelser vedrørende franchise, men jeg vælger at tage det med ro. Jeg kører en helt anden strategi, som er, at der lige skal gå nogle år, før danskerne vænner sig til sådan en butik, siger Ömer Faruk Gözoglu, der dog ikke lægger skjul på, at han på sigt ønsker at åbne flere Golden Rose-butikker. Er man interesseret i at vide mere om butikken, kan man følge Golden Rose Danmark på Facebook og Instagram.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk