18. oktober 2017
Slikbutikken er fyldt med paller, der stadig skal sættes på plads inden den store dag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Slikbutikken er fyldt med paller, der stadig skal sættes på plads inden den store dag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gør klar til den store dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gør klar til den store dag
Sydkysten - 12. august 2017 kl. 08:15
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slikbutikken er fyldt med paller med slik, sodavandsbægre og kildevand, håndværkerne skruer skilte og andre dekorationer på væggene, og teknikerne fra Nordisk Films hovedkontor i Valby finjusterer lyd og billede.

Det er detaljerne, som der bliver arbejdet på i disse dage i Nordisk Films nye biograf i Waves, så de seks sale kan stå klar til åbningen i næste uge. Og den, der måske glæder sig allermest, er biografens nye chef, Farukh Olskær Saghir.

- Jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg har kriblen i maven, nærmest hver gang jeg tænker på det, siger Farukh Olskær Saghir.

Den nye biograf ligger i Fitness Worlds tidligere lokaler, og som bekendt er taget på Waves blevet hævet to meter for at gøre plads til biografsalene. Biografen kommer til at rumme seks sale, hvoraf den største har plads til 236 gæster. Når man har købt sit slik, går man ned ad en lang fordelingsgang og forbi en væg, der er plastret til med sort-hvidbilleder fra filmhistorien. For enden af gangen bliver de små sort-hvidbilleder skiftet ud med store plakater - og ganske passende er det Ralph Fiennes i rollen som hotelportieren Gustave H i The Grand Budapest Hotel, der tager imod på den første plakat.

Man skal dog ikke dvæle for længe ved billederne, for kommer man for sent til filmen, er der ingen kære mor - eller rettere kære computer, for i dag bliver alle film styret af et system, der helt automatisk sætter samtlige film i gang på de rigtige tidspunkter. Dagene, hvor der er folk til at sætte spolen på afspilleren eller blot at trykke på afspilningsknappen, er talte forlængst.

I dag er det et apparat, der har integreret afspiller og projektor, der står for underholdningen. Alle sale har buede lærreder, hvilket giver en bedre lysfordeling for dem, der sidder ude i siderne. Sal 1, 2 og 3 har desuden sølvfarvet lærred, hvilket gør dem bedre egnet til 3D-film. I fem af salene er der 2K-opløsning, mens sal 1 også kan vise 4K. En film fylder typisk mellem 150 og 250 gigabyte, så det er nogle store filer, der skal downloades op til premiererne. Inde i selve projektoren sidder ikke længere en lampe, men en laser, og laserstrålen bliver sendt gennem et roterende filter for at gøre lyset hvidere. Men mest af alt fremhæver Jonathan K.F. Jensen, der arbejder i screen technology-afdelingen i Nordisk Films hovedkontor, lyden:

- Lydsystemet er vi ret stolte af. I gamle dage stod der en to meter høj rack med forstærkere ved siden af projektoren, i dag er det hele netværksbaseret, så vi kan nøjes med fire forstærkere, siger Jonathan K.F. Jensen om lydsystemet, der første gang blev installeret i Nordisk Films biograf i Fields for to år siden.

Her bliver lyden sendt fra afspilleren til en central computer, der styrer lyden for alle seks sale, og så tilbage til de fire forstærkere, som er placeret under projektoren og som hver har en ydeevne på mellem 1600 og 2500 Watt.

Mere intenst i biffen
På trods af streamingtjenesternes fremmarch er Farukh Olskær Saghir ikke bekymret for forretningen. Ej heller selvom Nordisk Film forleden også åbnede en ny biograf i Køge, så Nordisk Film sammen med biografen i City 2 nu får tre biografer i området.

- Vi tror på, at der er gæster til det. Alle tal viser, at folk stadig gerne vil i biografen, siger Faruk Olskær Saghir, som i øvrigt svarer prompte på spørgsmålet om, hvad der er hans yndlingsfilm - Ringenes Herre.

Han har set trilogien utallige gange, og han er så vild med filmene, at han har et citat fra filmen malet på væggen på sit kontor: "All we have to decide is what to do with the time that is given to us." Og det passer egentlig meget godt til biografchefens pointe om, at det er mere intenst i biografen end at sidde derhjemme:

- Derhjemme sidder du og kigger på din Ipad og din telefon samtidigt med, at du streamer på dit fjernsyn. Her har du to en halv times fordybelse i en film, siger Farukh Olskær Sagir.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk