27. juni 2017
Selv om det kan virke irriterende, mens alle disse arbejder står på, så er det ifølge borgmesteren det hele værd.
Selv om det kan virke irriterende, mens alle disse arbejder står på, så er det ifølge borgmesteren det hele værd.
Foto: Nicky Persson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gang i vejarbejderne i Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gang i vejarbejderne i Vallensbæk
Sydkysten - 14. juni 2017 kl. 16:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det skal være skidt, før det bliver godt. Og det ender med at blive rigtig godt, lyder det fra Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen (K).

Og med "skidt" mener borgmesteren, at borgerne må væbne sig med tålmodighed i den næste tid, hvor der for eksempel er asfaltarbejde på Strandesplanaden og Vallensbæk Torvevej - et arbejde, der varer det meste af juni. Der bliver spærret et kørespor ad gangen over en strækning, og der bliver reguleret med mobile signalanlæg.

Man skal altså regne med ventetid og dermed ekstra transporttid omkring disse veje frem til udgangen af juni måned. Kommunen anbefaler, at man finder alternative ruter, hvis det er muligt.

Som led i vejarbejdet på Vallensbæk Torvevej bliver der etableret rundkørsler ved henholdsvis Egholmvej/Kollerupvej og Vallensbæk Strandvej. Samtidig åbnes Egholmskolen ud mod Vallensbæk Stationstorv, og der etableres "kiss and ride"-zoner på begge sider af skolen.

På Vallensbæk Stationstorv laves der store midterheller, som skal sikre fodgængerne og gøre det muligt at foretage U-vending. Ved etablering af midterhellerne vil der være ekstra mange arbejdsfolk og maskiner på kørebanen. Så også her må der forventes ventetid frem til udgangen af juni.

Det grønne strøg, som kommer til at forbinde stationsområdet med stranden, anlægges i forlængelse af vejarbejdet og forventes at starte op i august. Dette arbejde vil ikke komme til at påvirke trafikken i væsentlig grad, men gående må være tålmodige frem til udgangen af året, hvor de fortsat vil være henvist til den østlige side af Vallensbæk Torvevej.

På Vallensbækvej længere mod nord skal vejen indsnævres fra fire til to spor. Hastigheden bliver sat ned, hvilket både øger trafiksikkerheden og reducerer støjen - og de grønne friarealer skal udnyttes til beplantning og rekreative aktiviteter. Vejarbejdet påbegyndes sidst i juni.

Mere trafiksikkert
Også cyklisterne og de gående mærker arbejderne. Torvet ved daginstitutionerne Stien og Sommerfuglen er ved at blive forskønnet og gjort mere sikkert for cyklister, gående og legende børn. Det er muligt at passere rundt om byggeområdet.

Cyklisterne skal også være opmærksomme på, at hovedstien Horsestien er spærret ved Holbækmotorvejen frem til slutningen af september, da motorvejsbroen skal renoveres. Man kan i stedet cykle ad den sydlige side af Vallensbækvej samt på cykelstien på den østlige side af Vejlegårdsvej.

Selv om det kan virke irriterende, mens alle disse arbejder står på, så er det ifølge borgmesteren det hele værd.

- Vi bygger både til de nutidige og fremtidige behov. Resultatet bliver en grønnere og mere trafiksikker kommune. For eksempel bliver det grønne strøg fra stationstorvet ned mod stranden en dejlig oase, som mange vil få glæde af, forklarer Henrik Rasmussen, der glæder sig over, at mange af ændringerne kommer til at medføre, at der bliver mindre trafikstøj.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk