18. oktober 2017
En far og tidligere ambulanceredder advarer mod den farlige leg, hvor man blander afløbsrens med sølvpapir. Arkivfoto: Allan Nørregaard
En far og tidligere ambulanceredder advarer mod den farlige leg, hvor man blander afløbsrens med sølvpapir. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksplosive flasker: Far advarer mod farlig leg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksplosive flasker: Far advarer mod farlig leg
Sydkysten - 10. august 2017 kl. 15:04
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet måtte onsdag eftermiddag rykke ud til to episoder i Eriksmindekvarteret, hvor ukendte gerningsmænd havde lidt for godt gang i fysikforsøgene. Ved 16.30-tiden ringede en restaurationsejer på Eriksmindevej således til politiet, fordi en person netop havde kastet en halvlitersflaske med boblende væske ind på restaurationen. Flasken så ud, som om den snart ville eksplodere, og en snarrådig person fik hurtigt sparket flasken ud. Da betjentene ankom, kunne de konstatere, at det lignede en flaske med cola, der var blandet op med menthospastiller.

En halv times tid senere fik politiet endnu en anmeldelse om »leg« med flasker. Denne gang var det på Skoleager ved Krogårdsskolen, hvor en flaske med afløbsrens og sølvpapirskugler var blevet stillet op. Kombinationen af afløbsrens og sølvpapirskugler er meget eksplosiv og farlig. For knap tre år fik en fysiklærer ved en skole ved Langå den ætsende afløsbrens i ansigtet, efter han var gået tilbage til plastikflasken, som så eksploderede. Også to elever fik ifølge folkeskolen.dk afløbsrens på sig.

Efter episoderne er Sydkysten blevet kontaktet af Jesper Ingeman-Petersen, som bor i Eriksmindekvarteret og har to børn på skolen. Han så også episoden onsdag eftermiddag, ligesom han tilbage i april fik en snak med nogle 15-16-årige drenge, der havde gang i samme eksperiment. Han er tidligere ambulanceredder og advarer mod den farlige leg.

- Det her er af en helt anden kaliber end cola og menthos. Man skal tænke på konsekvenserne for sig selv og andre. Det ville være ærgerligt at miste en hånd på grund af drengestreger, siger Jesper Ingeman-Petersen.

Politiet har i øvrigt sikret sig begge flasker for at finde ud af, hvem der har efterladt flaskerne de to steder.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk