18. oktober 2017
Berideren fik en bøde på 5000 kroner.
Berideren fik en bøde på 5000 kroner.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bøde: Brugte pisk til at "opdrage" hest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøde: Brugte pisk til at "opdrage" hest
Opdateret 04. oktober 2017 kl. 09:07
Sydkysten - 30. september 2017 kl. 17:10
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ARTIKLEN ER RETTET:
Det gik lidt for voldsomt for sig, da en 65-årig mand skulle lære en hest at opføre sig ordentligt i Havdrup i april 2015.

Faktisk så meget, at manden nu i landsretten har fået stadfæstet en bøde på 5000 kroner for at slå hesten flere gange på næseryggen med den hårde ende af en ridepisk.

Det var hestens ejer, som af en veninde havde fået anbefalet den 65-årige, der arbejder som berider, til at kigge på hesten på grund af dens lidt iltre temperament. Han skulle blandt andet lære den at piaffe, altså at gå på stedet, men ifølge ejeren, som overværede episoden, slog berideren hesten i hovedet, uden at hesten vidste, hvad den skulle gøre.

Episoden blev dog først meldt til politiet flere måneder efter, og sagen endte med at komme for Retten i Roskilde i marts. Manden blev idømt bøden på de 5000 kroner og ankede dommen til landsretten, hvor dommen forleden blev stadfæstet. I retten havde manden ellers forklaret, at han havde handlet i nødværge over for hesten, som han ville opdrage og lære respekt. Hvis han havde sluppet hesten, ville den have fået sin vilje og dermed fremover i endnu højere grad overtage styringen, lød mandens forklaring i retten. Hesten prøvede at løbe væk flere gange, og hver gang fik den et svirp. Ifølge hans forklaring var manden ikke bange, men mente, at han kunne være faldet.

Landsretten mente dog - blandt andet med henvisning til beriderens egen forklaring - ikke, at der var tale om, at manden havde slået hesten i nødværge, men for at opdrage hesten. Derfor stadfæstede landsretten byrettens dom.

Rettelse

Sn.dk havde tidligere brugt et ældre arkivbillede af to heste til denne artikel. I baggrunden viste billedet desuden hestenes ejer. Hverken ejer eller hestene har noget at gøre med denne dyreværnssag fra Havdrup.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk