25. september 2017
Magdi og Gyula Jarolics befandt sig midt i historiens vingesus i 1956. På under to måneder flygtede de fra russernes indtog i Budapest, blev gift i en østrigsk kirke og nåede til Danmark takket være et forstanderpar. Den 18. december kunne de fejre diamantbryllup i Solrød. Foto: Anders Dall
Magdi og Gyula Jarolics befandt sig midt i historiens vingesus i 1956. På under to måneder flygtede de fra russernes indtog i Budapest, blev gift i en østrigsk kirke og nåede til Danmark takket være et forstanderpar. Den 18. december kunne de fejre diamantbryllup i Solrød. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Der var hele uvisheden, men vi havde jo hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Der var hele uvisheden, men vi havde jo hinanden
Opdateret 21. december 2016 kl. 10:52
Sydkysten - 20. december 2016 kl. 18:21
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 18. december 1956 står 18-årige Magdi og 21-årige Gyula fra Ungarn i slidte vinterfrakker foran alteret i St. Johannes Kirken i Imst i Østrig. Med sig har de to forlovelsesringe. Den ene legeret med kobber, den anden med zink. Den ene ring lidt tyndere end den anden. De er seks mennesker i kirken. Det forlovede par, en præst, en organist og to munke som vidner. Magdi og Gyula kommer direkte fra flygtningelejren i Innsbruck omkring 40 kilometer væk. Her har de opholdt sig, siden de flygtede fra russernes invasion af Budapest den 21. november - en flugt, der lykkedes i andet forsøg.

Inden da havde Gyula deltaget i demonstrationer i forbindelse med opstanden i Ungarn, hvor arbejdere og studerende protesterede mod Sovjetunionens indflydelse i landet, men da russerne satte kampvogne ind i hovedstaden og nedkæmpede oprøret, blev det for usikkert at blive.

- Når man tænker tilbage på, hvilke beslutninger vi skulle tage for fremtiden, så tænkte man ikke, man gjorde det bare, siger 80-årige Gyula.

- Vi var forlovet, da vi flygtede. I flygtningelejren i Østrig kunne vi risikere at blive delt og sendt forskellige steder hen, hvis ikke vi var gift, fortæller Magdi, der er 78 år.

Forlovelsesringene fra dengang er de samme her 60 år efter, hvor parret kan fejre diamantbryllup i Solrød. Mens Magdi tager sin ring af og viser, hvordan de er forskellige fra hinanden, må Gyula erkende, at hans ring med tiden har fået så godt fat om ringfingeren, at han ikke længere kan tage den af.

- Det var sådan, at da vi blev forlovet, kunne vi ikke købe forlovelsesringe som i Danmark. Min søster havde en kollega, som gerne ville sælge sin, fordi hun manglede penge. Så sagde min søster til kollegaen: "Den vil min søster gerne købe". Så vi har to forskellige ringe, fortæller Magdi, og Gyula fortsætter:

- Da vi havde rubinbryllup, tog vi derned igen, og det var jo fantastisk at være tilbage i den samme kirke og tænke, at det var 40 år siden, vi stod der. Dengang var der hele uvisheden, men vi havde jo hinanden, og det har vi så haft lige siden.

Taknemmelighed

Når Gyula og Magdi tænker tilbage på de 60 år, hvor de har været gift, går ordet taknemmelighed igen hos dem begge. En taknemmelighed, der i særlig grad er henvendt til forstanderparret Ingrid og Ejner Greve fra Brønderup Ungdomsskole, der tog imod dem den 5. januar 1957.

Forstanderparret var plejeforældre for Magdi, da hun tilbage i 1947 kom til Danmark med Red Barnet og havde et tre måneders ophold i Danmark. Kontakten blev holdt ved lige og blev igen aktuel, da Gyula og Magdi skulle videre fra flygtningelejren i Østrig. Til at starte med var der dog slet ikke udsigt til, at parret kunne komme til Danmark. Den danske stat havde i første omgang besluttet at tage imod 1000 flygtninge fra Ungarn, og dem var det nygifte par ikke iblandt. Først da regeringen hævede det antal til 1400, kunne de rejse til Danmark.

- Vi kom efter de 1000, men vores plejeforældre ville betale alt for os, så den danske stat ikke skulle betale en krone, siger Magdi og fortæller, hvilke tanker det har sat i gang, at de søndag den 18. december kan fejre diamantbryllup.

- Taknemmelighed og glæde. At have 60 år sammen i lyst og nød for det har det været. Og at vi er så raske, som man nu kan være, når man er oppe i vores alder, og en tak til Danmark og mine plejeforældre.

- Det korte svar må være taknemmelighed over, at man er kommet så langt, og så kommer alle følelserne, supplerer Gyula.

Vejen til Solrød

Til sommer har parret, der har tre børn, boet i Solrød i 48 år. De har lagt et arbejdsliv bag sig, hvor Gyula har arbejdet som ingeniør for FLSchmidt, og Magdi har arbejdet som laborant, børnehavemedhjælper, bestyrer af en skobutik og haft forskellige stillinger i Magasin i København. Sammen har de rejst rundt i verden i forbindelse med Gyulas arbejdsopgaver for FLSchmidt og holdt fast i en fælles passion for kunst, som præger væggene i hjemmet i Solrød.

- Vi er meget kunstinteresserede og har været aktive i forhold til at tage på udstillinger på museer blandt andet Arken og Louisiana, siger Gyula.

Han er også selv er i gang med at skrive parrets oplevelser og historier ned i en bog.

Brevet fra Dronningen

Når man kan fejre diamantbryllup, er der tradition for, at Dronningen sender sin lykønskning, og brevet fra Amalienborg er da også nået frem til rækkehuset i Solrød.

- Det betyder kolossalt meget. Når man får et brev fra Dronningen, så er det en bekræftelse på, at vi er danskere, siger Gyula.

- Det har også en stor betydning for mig, siger Magdi og uddyber.

- Vores børn er 100 procent danske. Men jeg tænker, at jeg kan sige, og det kommer fra hjertet: Jeg er 80 procent dansk og 20 procent ungarer. Jeg er så taknemmelig for vores plejeforældre. Der findes ikke noget bedre land i verden. Det tænker vi på hver dag. Det er et dejligt land, som vi har fået lov til at leve i.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk