22. oktober 2017
Hvis SF og Enhedslisten får en plads i den nye kommunalbestyrelsessal i Vallensbæk, her på et billede fra indvielsen i juni, bliver det ikke på grund af et valgforbund med S og R. De to venstrefløjspartier vil nemlig ikke indgå i et forbund med de to partier. Foto: Kenn Thomsen
Hvis SF og Enhedslisten får en plads i den nye kommunalbestyrelsessal i Vallensbæk, her på et billede fra indvielsen i juni, bliver det ikke på grund af et valgforbund med S og R. De to venstrefløjspartier vil nemlig ikke indgå i et forbund med de to partier. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF: Vi står bedre uden S og R

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF: Vi står bedre uden S og R
Sydkysten kommunalvalg - 11. oktober 2017 kl. 10:23
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SF kan bedst sikre sig et mandat, hvis partiet ikke går i valgforbund med Socialdemokratiet og de Radikale. Sådan lyder det både fra det tidligere byrådsmedlem i Ishøj, Niels Borre, og fra SF's kandidat til valget i Vallensbæk, Shila Heiberg.

Udmeldingen kommer efter en udtalelse fra Socialdemokratiets spidskandidat i Vallensbæk, viceborgmester Søren Wiborg, der gerne ville have haft SF og Enhedslisten - der allerede i maj meddelte, at de havde indgået et valgforbund - med i valgforbundet mellem Socialdemokratiet og de Radikale. I sidste uges udgave af Sydkysten Nord påstod han, at Enhedslisten gerne ville have været med i valgforbundet, mens SF ikke "har set lyset," som han sagde.

- Noget tyder på, at SF i Vallensbæk fortsat er styret af Niels Borre fra SF i Ishøj. Det er ærgerligt, for så ved vælgerne i Vallensbæk ikke, om den politik SF som fører her i kommunen rent faktisk er bundet op på, hvad SF i vores nabokommune mener, sagde Søren Wiborg videre.

Men det afviser Shila Heiberg, som tværtimod begrunder fravalget af et større valgforbund med, at "to mindre partier som SF og Enhedslisten bedre kan sikre sig et mandat, end at gå sammen i et stort valgforbund," som hun skriver i en mail til Sydkysten. Her skriver hun også, at hun har drøftet et udvidet samarbejde med Socialdemokratiet og de Radikale med Enhedslistens to kandidater, Jens Ove Bay og Jesper Gehrke. Desuden skriver hun, at hun "en del gange" har været i dialog med både Søren Wiborg og de Radikales Jens Abdelkader Dahmani.

Niels Borre, der tidligere i år udtrådte af byrådet efter 31 år, men stadig er formand for SF i Ishøj og Vallensbæk, kommer med samme melding som Shila Heiberg. I et læserbrev, der kan læses andetsteds i denne avis, skriver han, at et stort parti altid vil æde de mindre i et valgforbund.

- Sådan er det, og hvis nogen fortæller noget andet, er det usandt, skriver han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk