27. juli 2017
Henrik Klem Lassen var aktiv i KU (Konservativ Ungdom) i Greve i 1990?erne, hvor han var formand, og  næstformand for KU?s landsorganisation. Herfra kender han blandt andet justitsminister Søren Pape Poulsen. Henrik Klem Lassen besluttede ikke at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti og var derfor i en årrække ikke medlem af et parti. Det blev der lavet om på, da han var med til at stifte Liberal Alliance. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Henrik Klem Lassen var aktiv i KU (Konservativ Ungdom) i Greve i 1990?erne, hvor han var formand, og næstformand for KU?s landsorganisation. Herfra kender han blandt andet justitsminister Søren Pape Poulsen. Henrik Klem Lassen besluttede ikke at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti og var derfor i en årrække ikke medlem af et parti. Det blev der lavet om på, da han var med til at stifte Liberal Alliance. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regning fra Skat tændte den politiske ild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regning fra Skat tændte den politiske ild

Henrik Klem Lassen nærmer sig udløbet på sin første valgperiode i kommunalbestyrelsen i Greve. LA-politikeren stiller op igen med ønsket om mere selvbestemmelse til borgerne

Sydkysten kommunalvalg - 02. februar 2017 kl. 11:59
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er nogle begivenheder, der gør så meget indtryk, at de bliver afgørende for ens liv. Sådan kan man til dels sige om den, Henrik Klem Lassen var ude for, da han var selvstændig i perioden 2008 til 2011.

En dag dumpede der en regning fra Skat op i postkassen hos Henrik Klem Lassen. Seks måneder efter han havde ansat den første medarbejder i firmaet Flexbenefit, afkrævede skattemyndighederne ham en regning på 4800 kroner, selv om han, ifølge ham selv, havde betalt løn og skat til tiden.

- Regningen fik jeg, fordi jeg havde sat et forkert kryds, da jeg lavede firmaet. Jeg spurgte, om det ikke var Skats opgave at fortælle det til mig, hvis de har set en fejl. Jeg betalte små 5000 kroner for noget administrativt bøvl. Her oplevede jeg nogle af de absurde forhold, der er for folk, som vil drive virksomhed, siger han, da avisen møder ham i hans hus i Greve.

Det er den by, han kommer fra, og det er den by, som han repræsenterer i byrådet for Liberal Alliance, som han var med til at stifte. Siden 2013 har den 43-årige økonomuddannede været alene om at snakke Liberal Alliances sag i byrådet, og det har været en spændende tid, forklarer han.

En af partiets mærkesager frem mod kommunalvalget til november næste år er mere privatisering.

- Vi vil gerne give mere indflydelse tilbage til borgerne ved at have flere selvejende dagsinstitutioner. Når de er private, er der større forældreengagement, fordi der er egne vedtægter. Vi så også gerne, at der var selvejende skoler, fordi det så bliver nemmere at afvige fra folkeskolereformen, som vi ikke er særligt begejstrede for. Jo mere ansvar, der bliver givet til skolebestyrelser, jo bedre, siger Henrik Klem Lassen blandt andet om de ting, han vil kæmpe for.

- Det er også underligt, at man skal udfylde alle mulige skemaer i hjemmeplejen, siger han om den afbureaukratisering, som han og Liberal Alliance kæmper for.

Henrik Klem Lassen erkender, at det er sværere at ensrette institutionerne fra kommunal side, hvis de bliver privatiseret, men det gør ikke så meget ifølge ham, fordi alternativet er bedre.

Et sejere træk

Da Henrik Klem Lassen stillede op til kommunalvalget i 2013, blev han af Altinget spurgt, hvorfor han ville stille op til politik. Her svarede han, at han ville have Danmark tilbage på sporet.

- Det er et længere og sejere træk, end jeg havde forventet på det tidspunkt. Hvis man går frisk og inspireret til opgaven, kan man se færre problemer, end der er. Jeg havde forventet, at vi kunne nå mere, men jeg er også ramt af, at kommunen ikke kan bestemme alt. Det kommunale selvstyre er presset, fordi det bliver taget af Folketinget, der er presset fra EU. Derfor skal Folketinget finde på noget lovgivning at lave, siger Henrik Klem Lassen.

Han mener, at Folketingspolitikere nogle gange er lidt for positive, når de for eksempel fortæller, at der er afsat flere penge til pædagoger.

- Der glemmer de nogle gange, at der tidligere er blevet skåret i kommunernes budget, siger han.

Anonyme trusler

Som formand for børne- og ungeudvalget, hvor skoler hører under, stod Henrik Klem i midten af orkanens øje, da Tjørnelyskolen lukkede. Der var mange meninger og meget kritik.

- Det er ikke sjovt at være med til at lukke en skole, men mange elever valgte andre skoler, og standen var enormt dårlig. Vi prioriterede at lukke en skole, der var dyr at vedligeholde. Ved at lukke skolen kunne vi bruge penge på andre skoler, siger Henrik Klem Lassen.

Beslutningen vakte stor furore mange steder, og den havde nogle personlige konsekvenser for Henrik Klem Lassen.

- Der kom mange personlige angreb på Facebook, og jeg har modtaget anonyme trusler på mail, hvor folk har skrevet, at de ved, hvor mine børn går i skole. Det har været lidt hårdt nogle gange, men jeg har ikke gjort noget ved det. Jeg diskuterer gerne indholdet, men jeg er ikke så glad for trusler eller personlige angreb. Jeg var ikke overrasket over, at det gav kritik at lukke skolen, og jeg havde ikke svært ved at træffe beslutningen, fordi det gav mulighed for at koncentrere midlerne. Jeg har også fået mail fra forældre, hvis børn bakkede op om lukningen. Deres børn på Tjørnelyskolen fortalte, at deres børn sad med jakker på indenfor om vinteren, siger Henrik Klem Lassen.

Han forklarer, at den lave grundskyld i Greve Kommune er vigtig for ham at bibeholde for at sikre, at færre bliver nødt til at flytte fra deres huse, som han siger.

Et punkt, der sætter Greve Kommunes økonomi under pres, er det, der omhandler renoveringer på skoler og institutioner. Her er der et efterslæb, som ifølge en rapport løber op i 350 millioner kroner.

I den forbindelse kritiserer han Det Konservative Folkeparti for ikke at have afsat nok penge til netop renovering af skoler og institutioner, da partiet havde borgmesterposten.

- Det er ikke svært at lave et budget, hvis man ikke regner omkostninger til vedligeholdelse med, siger Henrik Klem Lassen, der heller ikke er særligt begejstret for Socialdemokratiets ønske om flere almene boliger.

- Greve har 12. flest almene boliger, og det gør ikke noget for os, hvis vi er helt nede som nummer 45 på den liste, før vi igen begynder at bygge almene boliger.

Socialdemokraterne argumenterer for, at der kommer flere ældre, som får brug for en mindre bolig, når de for eksempel flytter fra deres villa.

- Det er rigtigt, men de fleste kan sælge deres hus og købe noget mindre, og der er også andel og privat leje som muligheder, siger Henrik Klem Lassen.

Mindre Kim Larsen

Selv om han repræsenterer Liberal Alliance på egen hånd, er han ikke egenrådig i partiet. Før hvert byrådsmøde drøfter han punkterne med den lokale bestyrelse. En af de ting, som Liberal Alliance har besluttet at arbejde på rent politisk, er at fokusere på de ting, der er nødvendige at have.

- Der er mange ting, der er nice to have, men vi mener kun, at vi skal bruge penge på ting, der er need to have. Vi mener for eksempel godt, at man kan skære i støtten til Portalen, der får 10 millioner kroner om året fra kommunen. Der skal ikke være kommunalt tilskud til Kim Larsen eller Chippendales. Hvis Kim Larsen ikke kan trække publikum ind til hans koncerter i Greve, er det ikke kommunens problem. Vi prioriterer mellem tilskud til Kim Larsen-koncerter, børn og ældre, og jeg synes ikke, at Kim Larsen er værdigt trængende, siger Henrik Klem Lassen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk