23. juni 2017
Claus Jensen er gift med Louise, og sammen har de fire døtre. Fra venstre er det: Tvillingerne Caroline og Victoria på 5 år, den yngste, Sophia på 4 år, og den ældste, Freja på 10 år. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Claus Jensen er gift med Louise, og sammen har de fire døtre. Fra venstre er det: Tvillingerne Caroline og Victoria på 5 år, den yngste, Sophia på 4 år, og den ældste, Freja på 10 år. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far til fire er ny i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far til fire er ny i byrådet

Børne- og ungeområdet står i centrum for Claus Jensen, der er nyt byrådsmedlem for Venstre i Greve

Sydkysten kommunalvalg - 02. februar 2017 kl. 12:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sin kampagne op til kommunalvalget i 2013 blev Claus Jensen kendt under sloganet "Far til fire i Greve Byråd". Et slogan, som både afspejler, at han er familiefar og en politiker med et hjerte, der især banker for børne- og ungeområdet.

Det endte dog lige ved og næsten for den nu 42-årige Venstre-mand, da stemmerne var talt op, og han blev suppleant til byrådet. Indtil nu. Fra starten af 2017 tager Claus Jensen nemlig plads i Greves byrådssal på den stol, som partifællen Lars Kilhof, der stopper som byrådsmedlem, hidtil har besat. Og interessen for børneområdet er stadig stor.

- Jeg har fire børn, og de er blevet mit omdrejningspunkt i dag. Ud fra det springer min interesse, fortæller Claus Jensen, som er far til Freja på 10 år, tvillingerne Caroline og Victoria på 5 år og Sophia på 4 år.

Erfaring fra institution

Hans erfaringer med daginstitutions- og skoleområdet stammer dog ikke kun fra det, han oplever som far til sine egne børn. I snart 10 år har han nemlig været medlem af bestyrelsen i Nældebjerg Børnegård, en integreret daginstitution med cirka 90 børn.

- Jeg kan se, hvordan de beslutninger, der er taget på rådhuset igennem tiden, har påvirket børnehaven og vuggestuen dernede. Det er også derfor, jeg synes, det kunne være rigtig spændende at sidde på begge sider, så man ser konsekvensen af det, der bliver gjort og vedtaget i byrådet, siger Claus Jensen.

Arbejdet med daginstitutionen var baggrunden for, at han ved sidste kommunalvalg valgte at stille op som kandidat. I hans øjne havde det tidligere byråd sparet på børneområdet uden at tænke sig ordentligt om.

- Det tidligere byrådsflertal brugte grønthøstermetoden og sparede alt for meget på børneområdet, hvilket vores daginstitutioner og skoler bære præg af, siger han.

- De kloge beslutninger er jo dem, hvor man kan løse noget på en anden måde og samtidig spare nogle penge.

Claus Jensen fortæller, at man på Nældebjerg Børnegård selv har arbejdet for at indføre tidsbesparende initiativer, som skulle give personalet mere tid til børnene.

For eksempel har man i hans tid indført et nyt omstillingssystem, som gør, at forældre og andre, som kontakter institutionen telefonisk, bliver stillet igennem til den rigtige stue eller medarbejder hurtigst muligt. På den måde undgår personalet den spilde tid på at lede efter den rigtige medarbejder og tage imod beskeder, forklarer han.

- Det handler om at lave nogle ting, som giver værdi. Hvordan kan man tune, optimere og effektivisere, uden at man kun tænker på kroner og ører? siger han.

Grebet af politik

Claus Jensen kan ikke sige præcis, hvornår hans interesse for politik begyndte. I virkeligheden har den nok altid været der, fortæller det kommende byrådsmedlem, som er af den holdning, at hvis man er utilfreds med noget, så bør man gøre noget ved det.

I 2001 meldte han sig ind i Venstre, hvis liberale tankegang appellerede til ham. Her troede man på, at hårdt arbejde lønner sig, forklarer Claus Jensen.

Det var dog først i forbindelse med kommunalvalget i 2005, at han tog skridtet og blev en mere aktiv del af partiet. Det skete, da han stemte på Brigitte Klintskov Jerkel (K), som efterfølgende skiftede parti fra Venstre til De Konservative.

- Jeg blev virkelig gal på hende over, at hun kunne skifte holdning på en valgnat, hvad end grundlaget måtte have været. Så sagde min svigerfar, at hvis jeg var så utilfreds med det, måtte jeg gøre noget ved det, og så mødte jeg faktisk Pernille (Beckmann, nuværende borgmester i Greve, red.) til en rundvisning på Christiansborg. Hun spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at komme ind i Venstres bestyrelse. Så sagde jeg, at det ville jeg faktisk gerne, siger Claus Jensen, som hurtigt blev fanget af det politiske arbejde.

- Det var det med at være med til at præge politik og til at debattere synspunkter. Man kan jo godt være uenig om nogle ting, selvom man er i samme parti, og når man debatterer med nogen, som har andre synspunkter, kan det rykke ved nogle ting, så man ser emnet fra nye vinkler, siger han.

En win-win-situation

Den 42-årige politiker er sikker på, at han får meget at læse op på, når han skal i gang med arbejdet i byrådet, men han har dog et godt kendskab til kommunen, hvor han har boet hele sit liv. Han ser frem til tilværelsen som byrådspolitiker og til at finde ud af, hvad det vil sige at sidde i byrådet. Ikke mindst op til kommunalvalget i november.

- Nu får jeg et år i byrådet, og jeg håber, det er begyndelsen på en mere politisk aktiv livsstil, som jeg glæder mig meget til. Jeg er sikkert også på opstillingslisten til det kommende valg, siger Claus Jensen, som er blevet spurgt af mange, hvordan han kan få tid til det politiske arbejde, samtidig med at han er 'far til fire'.

- Det kan jeg, fordi jeg har min familie og min svigerfamilie i Greve, og jeg har en kone, som er rigtig god til at tage sig af børnene. Det vil sige, at jeg har alle muligheder for at få hjælp med dem, siger han.

- Der er nogle, der dyrker idræt på højt niveau, jeg dyrker bare politik på lidt højere niveau. Og hvis man samtidig kan se, at det giver værdi for ens egne børn, ved at de får bedre daginstitutioner, bedre skoler og bedre vilkår, så er det jo en win-win-situation.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk