17. oktober 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung kunstner med fart på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung kunstner med fart på
Stevns - 18. maj 2017 kl. 14:12
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Kulturloftets censurerede kunstudstilling for børn og unge: Stevns Open blev ferniseret i begyndelsen af 2014, var der blandt de mange bidrag nogle værker, der stak lidt ud fra mængden. Lærreder med nogle store grafiske symboler, der umiddelbart kunne lede tankerne hen på de tags, som grafitti-malere har det med at spraye ud over togvogne og husfacader - som har et universelt sprog for afsenderen og oftest medfører en masse ærgrelser for tilskueren.

Det sidste var ikke tilfældet på Kulturloftet hin lørdag formiddag i februar for tre år siden. Den unge Christophe Viès fra Valløby fik anerkendende ord med på vejen, omend dommerne ikke lod ham løbe med nogen præmie ved den lejlighed. Til gengæld var hans bidrag på Stevns Open dette år en slags springbræt til hans videre kunstneriske karriere.

- Jeg kom her i kontakt med nogle folk fra Åbne Atelierdøre, hvilket resulterede i, at jeg samme år fik lov til at være gæstekunstner hos Sejer Folke. Jeg har sidenhen udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling 2015, Sydhavsøernes Censurerede Udstilling 2016, og Hillerød Censurerede Udstilling i både 2016 og 2017. Kontakterne jeg har fået i Åbne Atelierdøre har givet mig mulighed for at udstille med CaC03 på Stolpegården, på Køge Bibliotek, Mediehuset i Store Heddinge, Snurretoppen i Store Heddinge, blandt andre steder, fortæller Christophe Viès.

Christophe Viès opfordrer nye deltagere i Stevns Åben - som udstillingen hedder i dag - til at se sig om i det kunstneriske miljø:

- At være med på Stevns Åben er en fin start som ung kunstner, der endnu ikke er etableret. Det kan bruges som et springbræt ved at give en smule udstillingserfaring. En udstilling bringer altid noget med sig, og folk lærer ikke ens kunst at kende, hvis ikke man viser den frem. Her er en udmærket mulighed for at gøre det, så jeg vil stærkt anbefale børn og unge at deltage i Stevns Åben, siger han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk