26. april 2017
Luftfoto: Stevns Kommune
Luftfoto: Stevns Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nytilbygning ved rådhus står til nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nytilbygning ved rådhus står til nedrivning
Opdateret 15. marts 2017 kl. 09:37
Stevns - 15. marts 2017 kl. 09:03
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En helt ny tilbygning til Store Heddinge Rådhus skal formentlig rives ned. Stevns Kommune har ligesom mange andre af landets kommuner udfordringer med MgO-plader, der er kendt for at kunne forårsage fugtskader i nybyggeri.

arrow Læs også: En byggeskandale på rådhuset

En ny syn- og skønsrapport viser, at en ny tilbygning til Store Heddinge Rådhus inden for det næste år kan blive i en stand, hvor det vil være sundhedsfarligt at arbejde/opholde sig. Det skyldes en række graverende fejl og mangler i en uheldig kombination af anvendte MgO-plader i bygningen.

Stevns Kommune har via en advokat klaget over den entreprenør, som har stået for byggeriet.

'- I lyset af de mange fejl og mangler, forventer vi, at det bedst vil kunne betale sig at rive bygningen ned og opføre den på ny,' fortæller Birgitte Nielsen, der er centerchef for Teknik & Miljø.

Hun tilføjer:
- Vi har fået lavet en række målinger, der viser, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at arbejde i bygningen på nuværende tidspunkt. Vi får løbende foretaget nye målinger, så vi hele tiden sikrer, at vi ikke udsætter medarbejderne for en sundhedsrisiko.

I Stevns Kommune er der MgO-plader på i alt to nye tilbygninger på Store Heddinge Rådhus. I den seneste tilbygning har pladerne ikke medført større problemer. Pladerne skal udskiftes på et tidspunkt, men det vil kunne ske ved at renovere facaden udefra.

Hvad er MgO-plader?
I de seneste 15 år er vindspærreplader af magnesiumoxid-plader, i daglig tale MgO-plader, blevet anvendt i stort omfang i danske boliger. MgO-pladerne er solgt over hele landet og under mange navne. Ikke alle MgO-plader giver problemer. Den kemiske sammensætning i pladerne varierer fra producent til producent og fra produktion til produktion.

For lidt over to år siden begyndte man i byggebranchen at kunne konstatere fugtproblemer i lette facader, hvor der var anvendt MgO-plader. På daværende tidspunkt var branchen ikke klar over, hvad disse fugtproblemer skyldtes, og der blev igangsat en række undersøgelser for at afklare dette. Siden foråret 2015 har Byggeskadefonden frarådet at anvende MgO-plader i byggeri. Pladerne er i sig selv ikke farlige, men pladerne har den uheldige egenskab, at de kan optage fugt fra udeluften.

MgO-plader er blevet brugt i facaden på almene boliger, parcelhuse og erhvervsbyggeri og i offentligt byggeri som skoler, daginstitutioner og sygehuse. MgO-pladerne har i en del tilfælde resulteret i omfattende fugtskader i flere byggerier, og landets kommuner står med en ekstra regning for få fjernet pladerne og udbedret skaderne efter dem.

Byggeskadefonden kalder det den største byggeskandale i årtier og vurderer, at alene i almene boligbyggerier udgør udgifterne til udskiftning af MgO-pladerne op imod 1 mia. kr.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk