23. oktober 2017
Aff Hjarnø, der er naturfaglærer på Store Heddinge Skole, modtager Novo Nordisk Naturfagslærerpris 2017 på 250.000 kroner. Den overrækkes på tirsdag. Foto: Henrik Fisker
Aff Hjarnø, der er naturfaglærer på Store Heddinge Skole, modtager Novo Nordisk Naturfagslærerpris 2017 på 250.000 kroner. Den overrækkes på tirsdag. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturfagslærer fra Store Heddinge får fornem pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturfagslærer fra Store Heddinge får fornem pris
Opdateret 21. april 2017 kl. 12:03
Stevns - 20. april 2017 kl. 17:08
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En rigtig stor hæder og anerkendelse tildeles naturfagslærer Aff Hjarnø fra Store Heddinge Skole.

- Det er med stor glæde og stolthed, at jeg kan meddele, at naturfagslærer Aff Hjarnø på Store Heddinge Skole efter min indstilling, modtager Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2017. Udover hæder og anerkendelse følger et kronebeløb på 250.000 til Aff og Store Heddinge Skole, lyder det således fra hendes skoleleder, Thomas Duelund Gravsen.

Samarbejde og innovation. Det er to af kodeordene i naturfagslærer Aff Hjarnø, der på Store Heddinge Skole driver udviklingen af naturfagsundervisningen. Hun involverer sine kolleger i projekterne og har i høj grad bidraget til, at skolen har et sammentømret naturfagslærerteam, der arbejder efter fælles målsætning og plan, og som trækker på hinandens styrker til gavn for alle skolens elever.

Aff Hjarnø har blandt andet været drivkraft i skolens science-profil og bidraget med mange kontakter uden for skolen.

Dermed har hun været med til at trække ressourcer ind på Store Heddinge Skole.

Aff Hjarnø har ligeledes været projektleder og den drivende kraft på videreuddannelsesforløbet "Naturlig-Vis" på tværs af Køge, Faxe og Stevns kommuner.

Prisoverrækkelsen finder sted til finalen i Unge Forskere den 25. april 2017 i Forum i København, hvor Aff og undertegnede vil være til stede.

- Det er ganske vidunderligt at få sådan en anerkendelse. At være naturfagslærer, i denne særligt for naturfagene udviklingstid, er både spændende og udfordrende. Derfor har det været fantastisk at få lov til at folde ideer og visioner ud sammen med og til kollegaer både på egen skole og i hele landet. Prisen giver mulighed for at udvikle et naturfagligt sanse- og arbejdsområde for elever med særlige behov og til elever, der har brug for et frirum i løbet af en lang skoledag, siger Aff Hjarnø i den pressemeddelelse som Novo Nordisk har sendt ud om prismodtagerne.

Prisen er på 250.000 kroner består af en personlig hæderspris på 50.000 kroner og 200.000 kroner til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning - f.eks. indkøb af nyt undervisningsmateriale eller opgradering af lokaler/inventar til naturfagsundervisning.

- Aff Hjarnøs undervisning er inspirerende og motiverende. Hun er en foregangskvinde og ildsjæl på naturfagsområdet og formår at skabe motivation for læring samt opbakning til projekter og undervisning blandt både elever, kollegaer og ledelse. Aff besidder en enorm viden, kompetencer og erfaring og ser hele tiden udviklingsmuligheder inden for naturfagsområdet til gavn og glæde for elevernes læring, hvilket vi profiterer af på skolen, såvel som i kommunen, siger skoleleder på Store Heddinge Skole, Thomas Duelund Gravsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk