18. oktober 2017
Jakob Sveistrup spillede onsdag for omkring 100 mennesker i Spilledåsen. Pressefoto
Jakob Sveistrup spillede onsdag for omkring 100 mennesker i Spilledåsen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Damn Good Night i Spilledåsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Damn Good Night i Spilledåsen
Stevns - 29. september 2016 kl. 14:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om der kun var omkring hundrede tilhørere i Spilledåsen til onsdagens koncert med Jakob Sveistrup og Co., formåede disse dygtige spillemænd og en enkelt korpige at få det til at gynge og rulle sådan for alvor i den gamle biografsal.

Med indledningsnummeret: Damn Good Night blev stilen lagt for et par timers herlig, professionel og medrivende underholdning. Melodiøs og glad, energisk musik!

Mine forventninger til koncerten var nok en smule afventende, da forhåndskendskabet til Sveistrup var yderst sparsomt og i hovedsagen indskrænkede sig til hans optræden i Melodi Grand Prix tilbage i 2005.

Du milde Moses: Der er sket ting og sager siden da. Manden er selvfølgelig blevet lidt ældre, men det sitrede aftenen igennem og signalerede, at her er en sanger, der vil det her og mener noget med sin musik. Ærlighed og fuldtonet engagement er begreber, der ligger lige for i forsøg på en karakteristik af Sveistrups sang og hans sange. Synge, det kan han! Når dertil lægges en overbevisende udstråling af overskud og energi, og at manden oprigtigt kan lide at være sammen med sine musikere og sit publikum, så gynger det, så ruller det!

Sveistrup sagde det: »Så er musik terapi«.

Med sig havde Sveistrup Lars Rahbek Andersen på keyboard, Johannes Gissel på trommer, Casper Poulsen på bas, Dennis Flacheberg på guitar og Anne Hansen som backing vocal. Tilsammen yder gruppen et sammentømret og væsentligt bidrag til fremhævning af Sveistrup og hans melodiøse sange.

Alt i alt en ud over det sædvanlige og positiv overraskende musikalsk oplevelse. A Damn Good Night!

Jeg præsterede et indkøb af hans seneste plade: All In / All Out, hvorpå befinder sig næsten alle numrene fra aftenens koncert. Jeg glæder mig til at genhøre nogle af aftenens koncertnumre samt at høre pladen i sin helhed og forudser helt klart en lovende musikalsk fremtid for Sveistrup & Co.

Poul Erik Madsen

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk