24. juni 2017
Kollegerne på Store Heddinge Skole råbte tre gange hurra for Aff Hjarnø ved den festlige markering af hendes pris som årets naturfagslærer. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Kollegerne på Store Heddinge Skole råbte tre gange hurra for Aff Hjarnø ved den festlige markering af hendes pris som årets naturfagslærer. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Hæder til en dygtig kollega

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Hæder til en dygtig kollega
Stevns - 27. april 2017 kl. 13:49
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lærernes ugentlige personalemøde på Store Heddinge Skole onsdag eftermiddag sluttede på festligste vis. På bordet stod tre store kagemænd - der her nok burde hedde kagekoner, for de havde alle fået indskriften: Aff malet med glasur.

Skoleleder Thomas Duelund Gravsen bød velkommen til gæsterne fra rådhuset, til Børneudvalgets formand og til skolebestyrelsens formand, som var mødt op til denne helt særlige lejlighed.

Midt i det hele sad skolens midtpunkt: naturfagslærer Aff Hjarnø, som dagen forinden havde taget turen ind til Novo Nordisks prisfest i Forum for at modtage intet mindre end Novo Nordisk Fondens naturfagslærerpris 2017 ved et storstilet arrangement, der blev styret af X-Factor værten: Lise Rønne. Her havde både skoleleder og prismodtager trykket hånd og haft en uformel snak med prins Joakim, der angiveligt havde været »helt nede på jorden og anerkendende«.

- Et kæmpe tillykke med den flotte pris! Vi er rigtig stolte af at have dig på vores skole. Du er fagligt super super kompetent, og samtidig er du god til at formidle stoffet til eleverne. Og så breder du din viden ud til kolleger - både her på stedet og mellem skolerne, sagde skolelederen med henvisning til Aff Hjarnøs rolle som projektleder på Naturlig-Vis - et videreuddannelsesforløb af lærere i Stevns, Faxe og Køge kommuner.

Børneudvalgsformand Janne Halvor Jensen var »egentlig ikke overrasket« over, at naturfagslærerprisen gik til Aff Hjarnø.

- For vi vidste jo godt, hvor utroligt dygtig du er. Du er i den grad en ildsjæl og en personlighed, og da jeg fortalte en naturfagslærer på den skole i Køge, hvor jeg selv arbejder, at du havde fået prisen, sagde han straks, at det kunne ikke komme bag på nogen. De lærere, som har deltaget i dine forløb, kan gå direkte hjem og bruge deres nye viden i undervisningen. Derfor er det en fantastisk gave at have dig som kollega på Store Heddinge Skole, sagde hun.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk