22. august 2017
Den levende legende Usain Bolt takkede lørdag aften af på den store scene ved VM i London. Det endte som et antiklimaks.
Den levende legende Usain Bolt takkede lørdag aften af på den store scene ved VM i London. Det endte som et antiklimaks.
Foto: Scanpix/Ben Stansall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usain Bolt afslutter karrieren med skade og antiklimaks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usain Bolt afslutter karrieren med skade og antiklimaks

Usain Bolt blev skadet og måtte opgive at fuldføre, da han løb sit sidste løb i karrieren ved VM i London.

Sport - 12. august 2017 kl. 23:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Usain Bolt afsluttede sin fænomenale løbekarriere med et regulært antiklimaks, da mændenes 4x100-meter lørdag aften blev afviklet ved VM i atletik.

På Londons olympiske stadion løb den 30-årige jamaicaner fjerde og sidste tur for sit land, men på opløbsstrækningen måtte han stoppe op, efter at han blev ramt af en skade.

arrow Læs også: Bolt takker for støtten efter forfærdeligt farvel

Bolt så ud til at skulle kæmpe hårdt for at vinde sin 12. VM-guldmedalje, da han indledte sin tur, og det endte altså i en kæmpe skuffelse for et af atletikkens største navne i historien.

Usain Bolt stoppede pludselig op, mens konkurrenterne drønede afsted.

Storbritannien vandt overraskende guld i 37,47 sekunder, mens USA tog sølv i 37,52 sekunder.

Japan vandt bronze i 38,04 sekunder.

Det var første gang siden VM i 2007, at Jamaica ikke vandt VM-guld på mændenes 4x100-meter.

For ti år siden var en ung Usain Bolt med til at få sølv på distancen ved VM i Osaka i Japan.

Siden dengang har han nærmest været enerådende på 100-meter og 200-meter og altså også med Jamaica på 4x100-meter.

Usain Bolt har blandt andet vundet otte OL-guldmedaljer og 11 VM-guldmedaljer.

Tidligere ved VM i London kom dog et varsel om, at det måske er en klog beslutning at stoppe karrieren, for Usain Bolt måtte nøjes med bronze på 100-meter efter amerikanerne Justin Gatlin og Christian Coleman.

I kvindernes 4x100-meter vandt USA guld i tiden 41,82 sekunder.

Storbritannien tog sølv i 42,12 sekunder, mens Jamaica vandt bronze i 42,19 sekunder.

USA havde Allyson Felix med på det vindende hold.

Hun vandt dermed sin 15. VM-medalje, hvoraf 10 har været af guld.

Hun har dermed flest medaljer i VM-historien, en mere end Usain Bolt og den tidligere topsprinter Merlene Ottey fra Jamaica, der begge har 14 medaljer.

arrow Bolts holdkammerat efter VM-skade: Det er en tragedie
13. august 2017 kl. 00:12 Opdateret: kl. 00:14
arrow Bolt sikrer sin sidste finale med Jamaicas stafethold
12. august 2017 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:46
arrow Tyrker vinder overraskende mændenes 200 meter ved VM
10. august 2017 kl. 23:10 Opdateret: kl. 23:12

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk