29. april 2017
VM-titlen på hjemmebane i januar bliver den sidste for Daniel Narcisse (tv.) og Thierry Omeyer (th.).
VM-titlen på hjemmebane i januar bliver den sidste for Daniel Narcisse (tv.) og Thierry Omeyer (th.).
Foto: Scanpix/Thomas Samson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To franske håndboldstjerner takker af på landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To franske håndboldstjerner takker af på landsholdet

Ifølge adskillige franske medier har Thierry Omeyer og Daniel Narcisse meddelt, at de stopper på landsholdet.

Sport - 20. marts 2017 kl. 09:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To store håndboldstjerner i både fransk og international håndbold trækker stikket til landsholdskarrieren.

Ifølge L'Equipe og flere andre franske medier stopper målmandslegenden Thierry Omeyer og stjernespilleren Daniel Narcisse på det franske landshold.

Nogle medier skriver, at de to stjerner tager de to EM-kvalifikationskampe mod Norge i maj med, og derefter skulle det være endegyldigt slut.

Et kig på de to spilleres cv afslører da også, at der ikke ligefrem er mangler på meritlisten.

40-årige Omeyer har efter debuten i 1999 været med til at vinde fem VM-titler, tre EM-titler og to gange OL-guld.

37-årige Narcisse debuterede året efter Omeyer og har de samme triumfer på cv'et bortset fra VM-guldet i 2011, hvor Narcisse missede slutrunden.

Med andre ord er de to af historiens mest dekorerede håndboldspillere, og begge er også tidligere blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller.

Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard er til daglig holdkammerater med de to franskmænd i Paris Saint-Germain. Det forlyder, at både Narcisse og Omeyer fortsætter på klubplan.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk