24. juni 2017
Kevin Magnussen skal i 2018 forbi Tyskland, hvor Formel 1-grandprixet på Hockenheim er tilbage.
Kevin Magnussen skal i 2018 forbi Tyskland, hvor Formel 1-grandprixet på Hockenheim er tilbage.
Foto: Scanpix/Andrej Isakovic
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To europæiske grandprixer vender tilbage til Formel 1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To europæiske grandprixer vender tilbage til Formel 1

Frankrig og Tyskland vender tilbage i løbskalenderen i 2018, mens grandprixet i Malaysia udgår.

Sport - 19. juni 2017 kl. 17:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) og konkurrenterne i Formel 1 skal køre endnu mere i Europa i 2018.

Det franske og tyske grandprix vender til næste år tilbage i løbskalenderen, oplyser Den Internationale Motorsportsunion (FIA).

Efter 19 år med Sepang-banen i Kuala Lumpur som en fast bestanddel af motorsportens kongeklasse skal Formel 1-kørerne ikke forbi Malaysias hovedstad i 2018.

Kalenderen udvides dermed fra 20 til 21 grandprixer med start i Melbourne 25. marts.

Frankrigs Formel 1-grandprix blev senest afviklet i 2008, hvor der blev kørt på Magny-Cours-banen. Næste års grandprix i Frankrig er henlagt til Le Castellet's Paul Ricard-banen nær Marseille.

Økonomiske problemer er årsag til, at Tysklands Formel 1-grandprix ikke er blevet kørt i 2016 og 2017.

Udfordringerne er nu løst, og Hockenheim er med på kalenderen for næste år.

11 af næste års 21 grandprixer bliver kørt i Europa, fem afholdes i Asien, fire i Nord-, Syd- og Mellemamerika samt et enkelt i Australien.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk