19. august 2017
Caroline Wozniacki er for anden gang klar til finalen i Rogers Cup.
Caroline Wozniacki er for anden gang klar til finalen i Rogers Cup.
Foto: Scanpix/Vaughn Ridley
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikker sejr sender Wozniacki i Rogers Cup-finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikker sejr sender Wozniacki i Rogers Cup-finale

Caroline Wozniacki er i Toronto klar til sæsonens sjette finale efter sejr over Sloane Stephens i to sæt.

Sport - 12. august 2017 kl. 20:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Caroline Wozniacki er for anden gang i karrieren klar til finalen i den store canadiske tennisturnering Rogers Cup, der i år spilles i Toronto.

Lørdag vandt hun sin semifinale over Sloane Stephens fra USA med de overbevisende cifre 6-2, 6-3.

I finalen venter ukrainske Elina Svitolina.

Danskeren har vist god form fra første færd på den nordamerikanske hardcourt-sæson og kan vinde Rogers Cup, som det også skete i 2010, da turneringen blev spillet i Montreal.

Wozniacki fik en perfekt start på kampen. Efter at have holdt sin egen serv brød hun prompte, da hun på sin anden breakbold byggede pointet perfekt op og afsluttede med en følt flugtning til stillingen 2-0.

Amerikaneren, der på grund af et år spoleret af skader ligger helt nede som nummer 934 på verdensranglisten, servede sig på tavlen til 1-3, men med et overbevisende serveparti efterfulgt af et nyt brud kom danskeren på 5-1.

Danskeren missede sin første sætbold ved denne stilling og blev brudt, da hun første gang havde breakbold imod sig, men hun svarede tilbage ved at bryde for tredje gang til sætsejr 6-2 efter en halv time.

Til gengæld virkede Wozniacki ikke helt klar fra starten af andet sæt. Stephens brød således rent med en vinklet vinder til 1-0.

Amerikaneren havde dog kampen igennem store kvaler i egen serv, og hun blev brudt yderligere to gange i streg, så Wozniacki kom på 3-1.

Stephens kæmpede sig tilbage til 3-3, men blot for at blive brudt igen til 3-5.

Herefter blev kampen afbrudt i få minutter på grund af regn, men det rystede ikke Wozniacki.

Hun gik kort efter på banen og servede finalepladsen hjem med et servees.

I finalen søndag venter Elina Svitolina fra Ukraine. Svitolina skulle bare bruge 56 minutter på at udradere rumænske Simona Halep med 6-1, 6-1.

Svitolina spiller sig dermed i sin femte finale i år, hun har vundet de fire første og er placeret som nummer fem på verdensranglisten, en enkelt placering bedre end danskeren.

Svitolina og Wozniacki har mødtes to gange tidligere. Begge med ukraineren som vinder.

Senest de to mødtes var ved finalen i WTA-turneringen i Dubai tidligere i år. Her vandt hun klart i to sæt.

Wozniacki er i sin sjette WTA-finale i år. Hun har tabt de fem forrige.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk