17. august 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nicolai Jørgensen scorer i sæsondebut for Feyenoord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nicolai Jørgensen scorer i sæsondebut for Feyenoord

Sidste sæsons danske topscorer i Æresdivisionen var skarp, da han bragte Feyenoord foran i sejr over Twente.

Sport - 13. august 2017 kl. 17:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen og Feyenoord fik en fin indledning på den nye sæson, da Twente blev besejret i Æresdivisionen.

Jagten på titelforsvaret blev indledt efter 23 minutter, da mesterholdet kom foran, og det var danske Nicolai Jørgensen, der viste målnæse fra sæsonstarten.

Jean-Paul Boëtius sendte et fladt indlæg ind i feltet, hvor danskeren fra tæt hold satte foden på og kunne se bolden trille over målstregen til 1-0-føring til Feyenoord.

Hos Twente var Joachim Andersen med i hele kampen, og han kunne se sin finske holdkammerat Fredrik Jensen udligne til 1-1 otte minutter før pausen.

I anden halvleg sikrede Steven Berghuis 2-1-sejren til Feyenoord, da han scorede på et hovedstød.

Nicolai Jørgensen blev ligatopscorer i den forgangne sæson, da han scorede 21 mål i Æresdivisionen, hvor han også blev noteret for 14 assister.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk