18. oktober 2017
Rasmus Thorslund i Herlufsholms mål må give hjørnespark i slutfasen. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Thorslund i Herlufsholms mål må give hjørnespark i slutfasen. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herlufsholm tog sejren i Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herlufsholm tog sejren i Haslev
Sport SJ - 07. oktober 2017 kl. 17:53
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldens sjællandsserie bød lørdag på et lokalopgør i Haslev, hvor Herlufsholm var på besøg.

Regnen silede ned og det gav de to mandskaber svære betingelser. Spillet var da absolut heller ikke kønt, men intensitet og spænding var der nok af.

Gustav Mansø blev matchvinder for gæsterne, da han i 73. minut scorede kampens eneste mål. Herlufsholm igangsatte en hurtig omstilling, mens begge mandskaber hver havde en mand ude med advarsel. Mansø kom afsted på højrekanten, hvorfra han flot sendte bolden forbi Haslev-målmand Thobias Henriksen med venstrebenet.

Ellers skortede det på chancer i et opgør, hvor også tilfældigheder spillede ind. Måske var det én af dem, der gjorde, at hjemmeholdets Bertram Stenkløv kom lidt for sent i en tackling tre minutter før tid. Den fik han sit andet gule kort og dermed rødt for af dommer Frederikke Søkjær.

Kort forinden havde Stenkløv faktisk haft muligheden for at udligne, da han slap fri på et langt udspark fra sin målmand Henriksen, men Rasmus Thorslund i Herlufsholm-målet parerede til hjørnespark.

De tre point var særdeles velkomne hos Herlufsholm, der skulle rejse sig efter tre nederlag i træk.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk