24. september 2017
Jens Wollesen   SJ-MEDIER
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hemmingsen havde gerne set mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hemmingsen havde gerne set mere
Sport SJ - 11. september 2017 kl. 13:19
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstveds cheftræner Michael Hemmingsen var kun delvis tilfreds med sit fodboldholds indsats efter storsejren på 5-2 i søndagens 2. divisionskamp hjemme mod bundholdet Hillerød.

- Jeg har en fornemmelse af, at vi godt kunne mere, og måske være lidt mere fokuseret på det, vi havde gang i. Vi kunne også godt have taget bestik af, at banen var lidt langsom. Så der er mange ting, sagde han.

Sejren bød han selvfølgelig velkommen, men den kan formentlig ikke bruges til ret meget, hvis Hillerød ikke kommer med i oprykningsspillet.

- Det handler om at være blandt de fire øverste, og så må man kigge på, hvor mange point man får med over. Man skal jo først og fremmest være i top 4. Vi har gode præstationer, hvor vi vitterligt har flyttet os. Og så har vi sådan en »mellemting-agtig« kamp her, hvor vi alligevel får scoret fem mål og sejren kommer i hus overordnet set. Men vi skal nok granske i det og få mere ud af det i dagligdagen og blive bedre, lød det fra træneren.

Det var anden kamp i træk, højebacken Kasper Mertz blev dobbelt målscorer. Og han er nu pludselig Næstveds topscorer med fire mål. Denne gang scorede han sikkert på to straffespark med 10 minutters mellemrum.

- Det var meningen, jeg ville sparke i samme side. Jeg har sparket 14 straffespark og 13 af dem har siddet derovre (i venstre side, red.). Mod B93 sparkede jeg i midten. Men to i samme kamp er specielt. Ved det andet var der lidt psykologisk med målmanden, der måske tænker, om jeg sparker i samme side. Så jeg giver den lidt ekstra power til højre for målmanden, da jeg ser, at han tager den rigtige side. Men fire mål i to kampe - den havde jeg ikke selv set komme, kom det fra en glad Kasper Mertz.

Det var i øvrigt Næstveds sidste hjemmekamp i efteråret på stadion, da arbejdet med varme i banen og opgradering af lys nu går i gang. Resten af halvsæsonens hjemmekampe spilles på opvisningsbanen på den anden side af Rolighedsvej, nærmere betegnet bane 7, Bauhaus Arena.

Første gang bliver 20. september kl. 16.30 i pokalturneringens tredje runde mod HB Køge.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk