20. oktober 2017
Slangerup måtte se Fjelsted stikke af med guldet i DM-finalen i Slangerup.
Slangerup måtte se Fjelsted stikke af med guldet i DM-finalen i Slangerup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyk skuffelse i Slangerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyk skuffelse i Slangerup
Sport FAA - 20. september 2017 kl. 22:34
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slangerups profiler lagde ikke skjul på skuffelsen over det missede guld i DM-finalen for hold onsdag aften.

arrow Læs også: Kildemand om sit første DM-guld for hold: Det er stort

De havde chancen for guld, men det kiksede - og det gjorde ondt på hjemmeholdets profiler.

Især på Kenneth Kruse Hansen, der i sidste heat skulle hente en sejr, men kiksede i andet sving og endte sidst i sidste heat.

- Tårerne presser sig på. En hel sæson der bliver smidt væk på et øjeblik, siger Kenneth Kruse Hansen.

- Som hold var de andre bedre end os. Det er bare brandærgerligt. Jeg har en dårlig smag i munden, for vi skulle have kørt den hjem. Vi er bedst på hjemmebane, og det kommer lige til at tage et par dage, før jeg er ovre det.

Holdkammeraten Mikkel Michelsen var enig.

- Hold kæft hvor er det tamt. Det er den tammeste fornemmelse overhovedet. Det er svært at sætte ord på. Jeg er utrolig skuffet. Og det er nok pænt sagt, sagde han.

- Vi har været så suveræne hele året, alle fansene er her, vi har opbakningen, og vi leverer bare ikke det, vi skal levere. Vi har nogle kørere, der hænger i bremsen, og det er svær t at stille noget op mod andre hold, der er stærkt kørende.

Holdkaptajn Michael Jepsen Jensen havde også sat næsen op efter noget mere.

- Det var noget værre lort. Det siger jo sig selv. Vi laver nogle dumme fejl og smider nogle heats. Det koster i sidste ende, sagde kaptajnen.

- Banen var svær i dag, men sådan går det nogle gange. Vi kæmpede og forsøgte, men det gik ikke op i en højere enhed. Vi er langt fra tilfredse. Det her var ikke, hvad vi håbede på. Men sådan er sport. Længere er den i realiteten ikke.

arrow Speedway-finalen endte som en fuser
20. september 2017 kl. 22:32 Opdateret: kl. 22:32

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk