22. august 2017
Kasper Hjulmand og FC Nordsjælland led sæsonens første nederlag i Alka Superligaen søndag.
Kasper Hjulmand og FC Nordsjælland led sæsonens første nederlag i Alka Superligaen søndag.
Foto: Scanpix/Henning Bagger
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportschef i FCN: Vi har en kæmpe tro på vores trup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportschef i FCN: Vi har en kæmpe tro på vores trup

FC Nordsjælland tabte søndag med 3-4 til FC Midtjylland. Nederlaget får dog ikke betydning på transfermarkedet

Opdateret 13. august 2017 kl. 17:28
Sport FAA - 13. august 2017 kl. 17:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland led sæsonens første nederlag, da holdet ude tabte 3-4 til FC Midtjylland i Alka Superligaen.

FCN gik ind til opgøret som tophold, men blev godt og grundigt most i kampens første time, erkendte cheftræner Kasper Hjulmand.

arrow Læs også: FCM-træner efter sejr: Vi er på vej i rette retning

- Det, vi er ringe til, det var vi rigtig ringe til i kampen mod FC Midtjylland. Her tænker jeg specielt på, når bolden hænger oppe i luften inde i vores eget felt.

- Man må rose FCM for at sætte kniven ind præcist der, hvor det gør ondt på os. Jeg synes, vi spillede fint, og vi fik generelt stoppet det, de kom med.

- Når bolden ligger stille, og vi skal forsvare os mod de der mange store drenge, så kommer vi altså til kort. Med andre ord kostede vores duelspil bare, siger Kasper Hjulmand.

Med nederlaget kan der stilles spørgsmålstegn ved klubbens manglende aktivitet i det endnu åbne transfervindue, men sportschef Carsten V. Jensen fastslår, at man har stor tålmodighed med klubbens unge spillere.

- Vi er altid på markedet efter spillere, men sagen er den, at vi har to stærke akademier, som vi så resultatet af i kampen mod FCM.

- Vi kigger da selvfølgelig hele tiden på, om vores trup er bred og god nok, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har en kæmpe tro på vores trup.

- Vi tabte godt nok, men det var jo FCN, der ville spille fodbold og ikke FCM. De har stor tyngde, men ellers ikke noget vi ikke kan håndtere, siger Carsten V. Jensen.

I argumentationen for klubbens manglende indkøb kan Carsten V. Jensen da også med ro i sindet henvise til FCN's imponerende resultater i 2017.

- Vi har som klub og hold udviklet os markant. Vi er det næstbedste hold i 2017 efter FC København og set med vores briller, er det helt fantastisk.

- Vi har spillet flot og samtidig kunnet leve op til vores strategi om at sælge spillere, når de er modne til det, men de salg betyder ikke noget for mit budget på transfermarkedet.

- Vi skal jo heller ikke bare hente spillere, der kommer til at stå i vejen for vores store talenter, siger sportschefen.

arrow FC Midtjylland vinder trods nordsjællandsk slutspurt
13. august 2017 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:26

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk