18. august 2017
Andreas Maxsø tror på, at FCN kan hive en sejr i land mod FCM - men chancen for at slutte i top seks er ikke stor.
Andreas Maxsø tror på, at FCN kan hive en sejr i land mod FCM - men chancen for at slutte i top seks er ikke stor.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Profiler tror på FCN-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Profiler tror på FCN-sejr
Sport FAA - 18. marts 2017 kl. 14:43
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sølle tre gange er det lykkedes FC Nordsjælland at vinde på udebane mod FC Midtjylland, selv om de hold har mødt hinanden i Herning 25 gange.

Søndag skal FCN bruge en sejr for at komme med i mesterskabsspillet.

Men selv om det ser svært ud både at vinde i Herning og komme med i top seks, så tror et par af FCN's største profiler på chancen.

Forsvarsstyrmanden Andreas Maxsø har været med i de to seneste sejre over FC Midtjylland i Herning. Så han er ikke så utryg ved turen derover.

- Vi har spillet god fodbold efter vinterpausen. Det irriterer mig stadig med nederlaget til Lyngby, hvor vi spillede en god kamp. Men derefter har vi skrabet point sammen. Det er lidt ærgerligt, vi ikke selv kan afgøre det. Men sådan er det. Vi kan ikke gøre mere ved det nu. Jeg glæder mig over, at vi er i fremgang, og så må vi se, om det bliver top seks eller nedrykningsspil, siger Maxsø.

- Vi kan jo kun gøre vores eget arbejde. Hvis vi får tre point, har vi gjort vores, og så må vi se, om det er nok. Men tre point er alt andet lige godt. De er også noget værd i nedrykningsspillet.

FCN's forstærke Emiliano Marcondes husker også en sejr i Herning.

- Ja, 1-0 på mål af Bruninho. Langskud. Så jeg kender fornemmelsen, smiler han.

- Vi skal kende vores besøgelsestid og lukke godt af - og være klar på Onuacho og alt det, der falder ned omkring ham. Denne her gang tror vi mere på det og har en bedre fornemmelse, fordi vi har været godt kørende. FCM har ikke været så prangende, så jeg synes, vi har en chance.

For Marcondes bliver den største udfordring ikke i Herning, men i Viborg hvor hjemmeholdet skal tage point fra AaB, hvis FCN skal forbi nordjyderne i stillingen.

- Jeg tror på en plads i top seks, men chancen er ikke stor. AaB skal miste point mod Viborg, og det bliver nærmest umuligt. I så vigtig en kamp tror jeg ikke, AaB sætter point til. Sønderjyske og Randers kan godt spille uafgjort. Men at AaB taber point virker urealistisk, siger Marcondes, der også hopper på vognen med, at en sejr og de tre point under alle omstændigheder kan bruges. Men...

- Vi er nok lidt mere glade for de tre point, hvis AaB og Randers også har smidt point, slutter han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk