21. august 2017
Karlo Bartolec (th.) og FC Nordsjælland skal have en sejr i Herning søndag eftermiddag. Foto: Scanpix
Karlo Bartolec (th.) og FC Nordsjælland skal have en sejr i Herning søndag eftermiddag. Foto: Scanpix
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjulmand: Ikke sandsynlig med top seks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjulmand: Ikke sandsynlig med top seks
Sport FAA - 18. marts 2017 kl. 10:23
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland kan kun bruge en sejr over FC Midtjylland søndag. Alt andet er ligegyldigt i forhold til at nå med op som nummer seks og tage plads blandt deltagerne i mesterskabsspillet.

Samtidig skal både AaB (ude mod Viborg) og Randers (ude mod Sønderjyske) sætte point til, men skulle begge hold tabe, kan FC Nordsjælland nøjes med uafgjort mod FC Midtjylland.

Det er med det i hovedet, at FC Nordsjælland tager til Herning søndag - et sted FCN har brugt 25 kampe på at hente bare tre sejre i Superligaen. Og sjovt nok har det været en sejr til hver af FC Nordsjællands seneste tre trænere.

Morten Wieghorst vandt i 2009, Kasper Hjulmand i 2014 og Ólafur Kristjánsson i 2015. Så spørgsmålet er, om Kasper Hjulmand er klar til at bruge sin nuværende trænerperiode på at hente den ene sejr i Herning, han statistisk set »får«.

- Ja, det er jeg klar til, griner Kasper Hjulmand, da Frederiksborg Amts Avis forelægger ham den statistik.

Men han er også smertelige bevidst om, at udsigten til at en sejr også er lig med en plads i top seks ikke er for god.

- Det er ikke det mest sandsynlige i beregningen. Men jeg bruger ikke så meget tid på det. Jeg bruger tid på at forberede holdet til at spille en god kamp. Så må vi se, hvad der sker, siger han.

- Der er ikke så meget at sige, andet end at vi jagter en sejr. Uanset hvor vi ender, er de tre point vigtige, og vi skal bruge den gode periode, vi har været inde i, til at fokusere på kampen og den måde, vi skal præstere på. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis vi skal i top seks. Vi skal bare fokusere på at spille en god kamp.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk