20. august 2017
Ricki Olsen begik straffespark men udlignede også til 1-1. Foto: Kenn Thomsen (arkiv)
Ricki Olsen begik straffespark men udlignede også til 1-1. Foto: Kenn Thomsen (arkiv)
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør blomstrer i kulden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør blomstrer i kulden
Sport FAA - 20. marts 2017 kl. 20:06
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En iskold regn høvlede ned i stænger på Hjørring stadion mandag aften, men den busfuld højlydte Helsingør-fans, der havde taget den lange vej til Nordjylland, lod sig ikke mærke med vejrliget. De havde en herlig aften langt fra hjemmet.

For med en overraskende sejr 2-1 sprang FC Helsingør op på en delt fjerdeplads i tabellen, og dermed er nordsjællænderne sensationelt stadig en del af kampen om oprykningspladser til Superligaen.

Omvendt er Vendsyssel aftenens store taber. Nordjyderne er efter en dårlig start på foråret ude i periferien i oprykningskampen, som klubben ellers har satset stort på at blive en del af.

Vendsyssel var da også tæt på at få en ønskestart, da den tidligere Helsingør-spiller Bjarke Jacobsen med en behersket inderside-flugtning havde bud efter det lange hjørne, men Mikkel Bruhn reddede fremragende i Helsingør-målet.

FC Helsingør var stort set i samme opstilling, som besejrede Nykøbing i forrige weekend. En syg Vito Hammershøy-Mistrati blev dog i sidste øjeblik vraget til fordel for Alexander Fioretos, og optimismen fra seneste kamp sad fortsat i FC Helsingør, og Anders Holst svarede igen kort efter med et langskud, som den tidligere Ølstykke-målmand Jesper Christiansen i ikke alt for heldig stil kun fik bugseret på stolpen.

Vendssyssel havde et overtag, men der skulle en tilfældighed til, førend hjemmeholdet kom foran. Dommer Henrik Overgaard markerede for, at Ricki Olsen havde begge hænder i ryggen på Christian Moses. Det var der vist også, men Moses væltede også let, og så kunne Tiago de Leonco bringe hjemmeholdet foran på straffespark, selv om Mikkel Bruhn havde begge hænder på den våde bold.

Ricki Olsen fik gjort skaden god lige inden pausen, da han tog Frederik Bays fine tværpasning ned med brystet. Ricki Olsen tog et godt træk ind i feltet og udlignede i det lange hjørne.

Det var lige det rygstød, som FC Helsingør havde brug for til 2. halvleg, hvor den kolde vind stod lige i hovedet. I modvinden blev FC Helsingør presset længere tilbage - men holdet stod godt, og i en omstilling kunne FC Helsingør stikke kniven ind, hvor det gjorde allermest ondt.

André Riel modtog bolden på kanten, og hans indlæg lå præcist, så Pierre Larsen kunne dirigere bolden i nettet. Det var hans første scoring for Helsingør siden skiftet fra Frem i vinterpausen.

Herefter pressede Vendsyssel hårdt på for udligning, og det var også tæt på flere gange. Christian Moses havde et hovedstød fra tæt hold, og Johannes Ritter reddede et hovedstødsforsøg på stregen.

I den modsatte ende fik Martin Koch rettet et skud af, så det tog den ene stolpe, og Mikkel Basse var også tæt på at lukke kampen, Men der var spænding til allersidste sekund, inden FC Helsingør kunne trække sig sejrrigt tilbage.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk