Morten Thrane scorede det sidste mål i 25-21 sejren over Ajax, hvilket var Thranes sidste kamp i karrieren - og samtidig lukkede sæsonen i 1. division for Nordsjælland Håndbold.
Morten Thrane scorede det sidste mål i 25-21 sejren over Ajax, hvilket var Thranes sidste kamp i karrieren - og samtidig lukkede sæsonen i 1. division for Nordsjælland Håndbold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festligt farvel til 1. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festligt farvel til 1. division
Sport FAA - 08. april 2017 kl. 17:39
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næste stop Håndbodligaen.

Nordsjælland Håndbold lukkede sin sæson i 1. division lørdag eftermiddag med en sejr på 25-21 over Ajax i Helsingør Hallen, der var så godt som fyldt.

For hjemmeholdet havde på forhånd sikret sig tilbagevenden til ligaen, så der var masser af tid, plads og overskud til at fejre oprykningen og samtidig nå at hædre en stribe spillere på vejen.

Målmand Kristian Pedersen svor at blive i Nordsjælland for et år siden, hvor han ikke kunne - eller prøvede - at sige sig fri for at have en andel i nedrykningen efter en stor fejl i slutningen af nedrykningskampen. Han har været en altafgørende faktor i denne sæson og har med stabilt spil på højt niveau lukket af i målet, hvilket har fået Sønderjyske til at hive ham til klubben.

Så Kristian Pedersen spillede afskedskamp, og det samme gjaldt Morten Thrane, der er blevet dømt håndboldinvalid og stopper karrieren. Han nåede 75 kampe i Nordsjælland-trøjen.

Sidst var der så Nichlas Poulsen, der har rundet 100 kampe for klubben.

Selve kampen var en noget ujævn og halvrodet affære med Nordsjælland i føresædet stort set fra start - men Ajax hang godt på og tvang Nordsjælland til at kæmpe for det. Først 10 minutter før tid fik Nordsjælland scoret tre mål i træk og kom foran 23-19, hvilket afgjorde kampen.

Så det var ren parade i de sidste minutter, men meget passende fik Morten Thrane lov til at score det sidste mål få sekunder før tid, inden festen i Helsingør Hallen brød ud.

Nordsjælland Håndbold-Ajax 25-21 (11-10)

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk