23. juni 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN og fans samarbejder om stemning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN og fans samarbejder om stemning
Sport FAA - 17. februar 2017 kl. 13:58
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med et tilskuergennemsnit på 2447 ligger FC Nordsjælland sidst blandt holdene i Superligaen - i skarp konkurrence med de tre oprykkerhold Lyngby, Horsens og Silkeborg.

Men hvad værre er, så er stemningen i Right to Dream Park ofte til totalt at overse og -høre, da det oftest er en meget lille gruppe fans, der står og synger sange og laver larm.

Det prøver FC Nordsjælland og de fans nu at gøre noget ved, og det starter allerede i aften mod Lyngby i forårspremieren.

- Både klubben og dens meget engagerede fans glæder sig til at skabe mere stemning til fordel for spillerne på banen og til glæde for andre tilskuere på stadion, skriver FCN på sin hjemmeside.

Det mest markante tiltag bliver i første omgang, at man prøver at markere den såkaldte »Red Zone«, hvor de mest engagerede og højlydte fans opholder sig, tydeligere. Her vil fanklubben Wild Tigers og fraktionen Farum Kro Casuals holde til og synge for, og så opfordres andre fans til at stille sig sammen med de to grupper og deltage i det.

Der bliver også lavet en såkaldt »capo-platform«, hvor stemnigen »startes fra« af en fan med en megafon og en trommeslager. Det skal være med til at få alle fans med.

Inden kampen bliver der også lavet en ny fanbar med mere fokus på fodbold og FC Nordsjællands historie, da de hidtidige rammer har været lidt »for pæne«, og efter kampen kommer kampens spiller forbi til en snak, et billede og en autograf.

Samtdig sørger fanbaren også for, at de allermest tørstige fans kan få slukket øl-tørsten til happy hour inden kampen.

Samtlige klubber i Superligaen har haft tilskuernedgang i forhold til sidste sæson. Ellers så suveræne FC København har oplevet et fald på 24 procent, Sønderjyske 28 procent og Esbjerg 30,7 procent.

Største fald er dog sket i netop FCN, der har mistet hver tredje tilskuer i forhold til sidste sæson.

Mange håber at forårets slutspilsstruktur vil hjælpe tilskuertallet i denne sæson op igen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk