23. juli 2017
Lucas Bjerregaard (til venstre) er bedste dansker efter de to første runder ved Scottish Open.
Lucas Bjerregaard (til venstre) er bedste dansker efter de to første runder ved Scottish Open.
Foto: Reuters/Andrew Boyers
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske golfspillere klar til afgørende runder i Skotland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske golfspillere klar til afgørende runder i Skotland

Tre danskere klarede cuttet ved golfturneringen Scottish Open. De er dermed klar til weekendens finalerunder.

Sport FAA - 14. juli 2017 kl. 20:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med 25-årige Lucas Bjerregaard som bedste mand lykkedes det fredag for tre danskere at klare cuttet ved European Tour-turneringen Scottish Open.

Foruden Lucas Bjerregaard er også de to rutinerede golfspillere Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn dermed klar til weekendens finalerunder.

Lucas Bjerregaard havde allerede torsdag fået en rigtig god start på turneringen, hvor han gik første runde i tre slag under par.

Helt så skarp var han ikke på fredagens anden runde, som danskeren gennemførte i et enkelt slag under par. I alt rækker hans præstationer i de første to runder dog til en foreløbig 15.-plads.

Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn er begge gået de første to runder i sammenlagt et enkelt slag under par. De klarer dermed lige nøjagtigt cuttet på 144 slag og er klar til finalerunderne.

Den fjerde og sidste dansker, Lasse Jensen, har trukket sig fra turneringen.

Førstepladsen i turneringen deles lige nu af irske Padraig Harrington, tyske Alexander Knappe og Callum Shinkwin fra England.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk