17. oktober 2017
Line Piechnik bliver hos Hørsholm 79ers de kommende to sæsoner.
Line Piechnik bliver hos Hørsholm 79ers de kommende to sæsoner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 79ers holder på anføreren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

79ers holder på anføreren
Sport FAA - 13. august 2017 kl. 19:26
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de bærende kræfter hos Hørsholm 79ers' hold i Dameligaen, Line Piechnik, har forlænget kontrakten med klubben for de kommende to år.

Dermed fortsætter energibomben i den klub, hun har spillet ligabasket i siden 2009, og det gør hun med ambitionen om at bytte sidste sæsons sølvmedalje ud med en af guld.

- Jeg vil gerne blive, fordi udsigten er, at vi har det samme hold som sidste sæson, og vi fik oplevet noget rigtigt fedt. Det kunne være fedt at være med til at bygge videre på det og forhåbentligt opnå vores ambitioner næste sæson, siger Line Piechnik.

- Vi vil gerne vinde. Det vil alle hold i Dameligaen, men vi har bevist, at vi har et hold, der kan spille med i toppen, og det vil jeg gerne blive ved med.

Hun måtte udgå af den afgørende finalekamp mod Virum, der endte med at snuppe DM-guldet, da hun måtte udgå med et delvist overrevet ledbånd i det ene knæ. Men hun er tilbage for fuld styrke, og det glæder træner Jesper Krone, at han igen kan råde over sin anfører.

- Line er en vigtig del af vores kultur og kontinuitet i klubben. Erfaring er ikke noget, man bare lige får. Hun havde en god sæson sidste år, og hun er professionel, stabil og loyal overfor både hold, klub og trænere. Det er en, jeg forventer meget af også næste sæson, siger Hørsholm-træneren.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk