26. juni 2017
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100-årig i hopla

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100-årig i hopla
Opdateret 17. april 2017 kl. 17:47
Sport FAA - 17. april 2017 kl. 17:44
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gratulanter stod tæt i Birkerød Idrætscenter 2. påskedag. Skjold Birkerød kunne fejre dets 100 års fødselsdag, og det blev markeret med en større reception inden døre.

Udenfor tog klubbens sjællandsseriehold mod naboerne Farum i et topopgør, og festlighederne fortsatte inde på grønsværen.

Farum-keeper Martin Schøtt Kristensen var også i gavehjørnet. Han forærede jubilarerne kampens første mål med et helkikset udspark. Det endte lige i fødderne for Joakim Dam, der kunne sende bolden ind i tomt mål.

Festen fortsatte med uformindsket styrke. Bare et par minutter senere øgede Frederik Weibel til 2-0, da han uimodståeligt rykkede fra Farum-forsvaret på en dyb bold.

Midt i halvlegen fik Farum reduceret. Kasper Wiese lagde en bold ind over til Rasmus Hansen, der fra kanten af straffesparksfeltet helflugtede bolden i kassen uden chance for Nicky Antonsen i Birkerød-målet.

Det var kampens flotteste mål, men det hjalp ikke synderligt på spændingen. Bare et par minutter efter reduceringen scorede Birkerød igen. Denne gang efter hjørnespark. Mads Windekilde nåede højest og i trængslen foran mål styrede Christian Schulze bolden de sidste centimeter ind over stregen.

2. halvleg blev en mere tam affære. Publikum havde svært ved at holde varmen i den kolde vind, men små ti minutter før tid fik publikum dog lidt at lune sig på, da Thomas Ibsen med et fladt spark sendte bolden ind til 4-1.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk