25. september 2017
Frederik Andersson i TMS-målet. Fredag gælder det Skanderborg.
Frederik Andersson i TMS-målet. Fredag gælder det Skanderborg.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-målmand: - Vi har en god chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-målmand: - Vi har en god chance
Opdateret 21. april 2017 kl. 10:42
Sport DB - 21. april 2017 kl. 09:59
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi lader tøjet blive her, vi skal jo tilbage næste uge.

Nogenlunde sådan gik snakken i TMS Ringsteds omklædningsrum i Fælledhallen i Skanderborg mandag aften efter nederlaget på 28-32 i den første kval-kamp til Ligaen. Underforstået: TMSerne var så tæt på sejren i Jylland og følte sig ret sikker på at vinde den anden kamp i Ringsted fredag, at de skal tilbage til Skanderborg onsdag den 26. april.

Derfor kunne de lige godt lade tøjet blive i omklædningsrummet.

Jo jo, optimismen er stor i TMS-lejren inden returopgøret i Dansk Kabel TV Arena, der ventes at blive stopfyldt, så de lokale drenge kan få den bedst tænkelige opbakning i forsøget på at komme retur til den bedste række.

I TMS er der intet pres på spillerne - de har overpræsteret ved at blive nummer tre i 1. division, så oprykningskampene er bonus efter en succesrig sæson. På anden side skal man heller ikke have fulgt TMS i lang tid for at opfatte, at når man nu er kommet så langt, så vil det være velkomment at tage det sidste, store og afgørende skridt, når muligheden nu er der. De muligheder kommer ikke hver dag.

Sådan er logikken også på Tvær Allé...

I TMS Ringsteds mål står Frederik Andersson sammen med Brian Jørgensen, og Andersson mener ikke, at hans hold skal opfinde revolutioner i jagten på en sejr i Ringsted.

- Vi skal have justeret og strammet op på nogle små ting, så kan vi vinde. De fik nogle ærgerlige mål i tomt mål i vores syv mod seks spil fordi vi ikke var helt gode nok til at afslutte i nogle situationer. I forsvaret manglede vi nogle redninger i perioder, men ellers var det meget fint. Den enkelte spiller skal udfylde sin rolle og holde aftalerne, så kommer spillet af sig selv.

Du har en sejrsfornemmelse i kroppen..?

- Det var i hvert fald min klare fornemmelse efter den første kamp. Med undtagelse af det sidste kvarter, så gik det, som det skulle. Vi var med, så vi kan godt vinde, men Skanderborg er favorit og er det bedste hold, vi har mødt i sæsonen. Jeg har en tro på, at vi kan vinde, og i en fyldt hal, så er det ikke umuligt. Det kan tippe kampen til vores fordel.

Hvad er forskellen på at møde Skive og Nordsjælland i 1. division og så et Ligahold som Skanderborg?

- Den er, at de er rigtig gode til at straffe de fejl, vi laver. Det blev de også mod Skive og Nordsjælland, men man kan godt mærke, at Skanderborg er vant til et højere tempo og mere fysik. Men vi har spillere, der kan ramme det niveau, Skanderborg spiller på, og derfor tror jeg på, at vi kan vinde, siger Frederik Andersson.

Skanderborgs store profil, Kasper Irming, er vant til at score mange mål i hver kamp, men mod TMS blev det »blot« til fem.

- Vi kan jo ikke holde ham helt væk, og de har andre gode spillere, men de skal ikke score 32 igen, for så skal jo score rigtig mange mål for at vinde. Vi skal have forsvaret rigtig godt i gang. Irming har et gear mere end de andre spillere på deres hold, så kan vi holde ham i kort snor er vi nået langt. Men igen: De lavede 32 mål mod os, så der skal holdes tæt i forsvaret. Skanderborg er ikke kun Irming, men han har lige lidt mere i sig.

Sammen med holdkammeraterne og træner Christian Dalmose er det netop kampe som dem mod Skanderborg, Frederik Andersson har ventet på hele sæsonen:

- Helt klart. Vi glæder os meget, og vores mål var jo ikke at komme i top-3, så det gør glæden endnu større. Vi glæder os til en fyldt hal, selv om vi ikke har gjort det godt de andre gange, hvor der har været helt fyldt. Den ekstra støtte betyder bare meget, og man bliver lidt mere sindssyg oven i hovedet fordi man ikke vil skuffe dem, der er kommet.

Du ser en sejr for dig?
- Ja, helt klart. Vi snakkede om at lade vores ting hænge i omklædningsrummet i mandags, for vi kommer tilbage. Vi tror på det, siger Frederik Andersson.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk