25. september 2017
Med 12 mål var Trine Mortensen den helt store helt for TMS Ringsted. Her må Sif Klemensen se forgæves - det er stolpe ind. Foto: Jeppe Lodberg
Med 12 mål var Trine Mortensen den helt store helt for TMS Ringsted. Her må Sif Klemensen se forgæves - det er stolpe ind. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS kom tilbage fra de døde og slog Roskilde 26-23

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS kom tilbage fra de døde og slog Roskilde 26-23
Opdateret 05. marts 2017 kl. 15:39
Sport DB - 05. marts 2017 kl. 15:34
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem minutter var der spillet af søndagens top- og lokalderby i kvindernes 1. division mellem TMS Ringsted og Roskilde Håndbold, og så syntes det brag at være punkteret i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted.

Gæsterne førte 1-4 og var i den grad fyssik overlegne, mens det var stolpe ud for værterne.

Det blev yderligere 2-7, og det kan nok være, at TMS-cheftræner viftede med sine krykker og råbte højt i den kaldte timeout efter ti minutter.

Seks minutter senere var det 4-10, men så skete der endelig noget andet for TMS end, at Trine Mortensen fik sat et trøstmål ind:

Caroline Rasmussen brød igennem til 5-10, den indskiftede TMS-keeper Sofie Juhl reddede, Ida Kingo pumpede 6-10 på plads, Roskilde angrebsfejlede og smed alt initiativ.

Ved 10-12 efter 22 minutters spil kaldte Roskilde-cheftræner Dan Hansen sin anden timeout, og hvor den første havde været sådan lidt »det er vist vores tur«, så var der virkelig noget at snakke om nu.

Og det hjalp ikke en meter - de sidste otte minutter var én lang stribe af fejl, og det fra begge kvindskaber.

Der måtte to straffekastscoringer til fra Caroline Rasmussen for at skaffe pausestillingen 12-12.

Så var der næsten garanti for drama i anden halvleg, og det fik de 170 tilskuere.

Roskilde scorede det første mål, og Dan Hansen nedlagde protest efter 35.26 på uret, da hjemmeholdet fik bolden efter sammenstød mellem Caroline Rasmussen og Louise Mott, så sidstnævnte lå i eget felt med absolut ondt i hovedet.

Louise Wendelbo Lindeløv bragte hjemmeholdet foran for første gang - 16-15 - efter godt ni minutter af anden halvleg, og det blev yderligere 17-15, da Roskilde måtte bruge sin sidste timeout.

Det - og en stribe gode redninger af Sandra Mittet - hjalp, og Roskilde scorede de næste fire mål.

Men igen - med otte minutter tilbage - frøs roskildenserne, og TMS' venstre fløj Trine Mortensen kunne rende kontra og med sit tiende rene mål af 12 bringe de grønblusede på 21-20.

Roskilde prøvede i slutfasen at spille syv mod seks, men slaget var tabt - TMS vandt på en vild fight.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk