23. oktober 2017
Team Giant Castelli troner med laurbærkranse og hele pivetøjet. Fra venstre er det: Mathias Norsgaard, Mikkel Bjerg, Casper Pedersen, Emil Vinjebo, Casper Folsach og Rasmus Quaade. Foto: Team Giant Castelli
Team Giant Castelli troner med laurbærkranse og hele pivetøjet. Fra venstre er det: Mathias Norsgaard, Mikkel Bjerg, Casper Pedersen, Emil Vinjebo, Casper Folsach og Rasmus Quaade. Foto: Team Giant Castelli
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-hold blev danmarksmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-hold blev danmarksmester
Opdateret 18. juni 2017 kl. 20:58
Sport DB - 18. juni 2017 kl. 19:30
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team Giant Castelli - Roskildes helt eget cykelhold - er ny dansk mester i holdløb. Det blev kendsgerningen efter en flot præstation i kampen mod uret og i kamp mod de bedste øvrige cykelhold herhjemme.

På en vindblæst rute med start og mål i Sakskøbing skulle der køres 46,5 kilometer, og som useedet startede Team Giant Castelli allerførst. Seedningen var ikke af afspejling af det formodede nuværende niveau hos holet, men udelukkende et resultat af sidste års skuffende holdløb hos det dengang knapt så velkørende Roskilde-mandskab.

Denne gang på de lollandske veje gjorde det dog absolut ingenting, at Team Giant Castelli som første ghold på ruten ikke havde nogen tider at køre imod. For holdet nærmest fløj igennem ruten, og tiden i mål på 50 minutter og 58 sekunder betød en gennemsnitsfart på godt og vel 54,7 km/t!

Sådan et tempo holder international standard, og der var da heller ingen af de øvrige hold, som var stand til at true tiden. Ej heller de firedobbelte forsvarende mestre fra Team Véloconcept (tidligere Team Trefor), som var næsten et helt minut efter på tredjepladsen.

Midt i mellem de to hold kneb Coloquick Cult sig ind på 2. pladsen - 22 sekunder efter roskildenserne.

- Vi havde været ude og køre ruten igennem hele to gange og studeret sving, stigninger osv. Så vi var topforberedte, og det synes jeg sagtens, man kunne mærke, forklarer Palle Bøje, som er Castelli-drengenes træner.

I juniorernes klasse var Team Roskilde Junior storfavoritter til at snuppe guldet igen. Dette lykkedes på overbevisende manér, og dermed har Roskildes »talentfabrik« vundet DM i holdløb for juniorer hele otte år i træk. Holdet var mere end halvandet minut foran nummer to, Team Pythonprocom-Velowear, som altså ikke just var tæt på at tage guldet.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk