23. juli 2017
Sagsbehandlingstiden på byggesager i Sorø Kommune er steget fra 23 til 47 dage på et år. Foto: Peter Andersen
Sagsbehandlingstiden på byggesager i Sorø Kommune er steget fra 23 til 47 dage på et år. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ventetiden på byggetilladelser er fordoblet på et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ventetiden på byggetilladelser er fordoblet på et år
Sorø - 20. marts 2017 kl. 15:09
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har krævet stor tålmodighed at bygge i Sorø Kommune i 2016. Ventetiden på at få en byggetilladelse behandlet i kommunens forvaltning er nemlig steget fra 23 dage i 2015 til 47 dage i 2016. Det viser en opgørelse over sagsbehandlingstid i kommunerne, som Dansk Byggeri har gennemført.

Stigningen betyder ifølge organisationen, at Sorø Kommune nu er blandt de tyve kommuner i landet, som har den længste sagsbehandlingstid. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

I gennemsnit ventede borgere og virksomheder sidste år 22 dage på at få behandlet deres byggesag, og dermed er Sorø med 47 dages ventetid altså noget langsommere end landsgennemsnittet.

Tallene giver dog et helt misvisende billede af sagsbehandlingstiderne i Sorø Kommune. Det mener formand for Teknik- og Miljøudvalget Jens Nygaard (V).

- Jeg har arbejdet hårdt på at få ventetiden ned, og det er lykkedes, siger han.

I følge kommunens egne oplysninger er ventetiden nu kortere, end den nogensinde før har været.

- Hvis man søger i dag, så har vi lige nu en behandlingstid på cirka fem dage, siger Jens Nygaard.

Sorø Kommune oplyser, at de har trukket de samme data som Dansk Byggeri, men at kommunen selv når frem til en sagsbehandlingstid på 22 kalenderdage. Samtidig henviser forvaltningen til, at sagsbehandlingstiden for blandt andet sager vedrørende parcelhuse har været fem dage i snit siden 1. oktober sidste år.

At nogle sager tager længere tid skyldes, at der i statistikken ikke kun indgår ansøgninger om byggeri, men også sager om såkaldt lovliggørelse. Hvis man har fået bygget en carport for tæt på skellet til naboen og skal søge om lovliggørelse, så kan det tage tid at få sagen behandlet, lyder forklaringen fra kommunens forvaltning.

Samtidig vil ansøgninger, hvor borgere eller virksomheder ikke har fået alle oplysninger sendt ind, også trække ud og påvirke statistikken, fortæller Jens Nygaard.

- Hvis der har været et par sager, hvor der har manglet oplysninger, og hvor borgerne har skulle sende flere informationer ind, så tæller dagene fra første dag, og så kan det trække ned i en statisk, siger han.

Sorø Kommune vil nu henvende sig til Dansk Byggeri for at få flere oplysninger om opgørelsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk