17. oktober 2017
Alsted Kirke har fået to nye præstetavler med præsterækken helt tilbage fra munken Grimo i 1300-tallet. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Alsted Kirke har fået to nye præstetavler med præsterækken helt tilbage fra munken Grimo i 1300-tallet. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere præst brugte mafia-metoder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere præst brugte mafia-metoder
Sorø - 08. oktober 2017 kl. 06:18
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alsted Kirke ved Fjenneslev har ikke haft nogen præstetavle. Indtil nu. I våbenhuset er der blevet hængt to nye tavler op med præsterækken tilbage fra 1360 og frem til i dag påskrevet. Og i arbejdet med at få præsterækken og tavlerne på plads, er der også dukket en omfattende historie op om de tidligere præsters liv og virke.

Anne-Mette Larsen er tidligere menighedsrådformand i sognet, og hun har været drivkraften bag det historiske arbejde.

- Det er et par år siden, vi blev enige om, at vi skulle have præstetavler. Vi havde ingen, men vi har talt om det i mange år. Der var hele tiden andre ting, der skulle gøres, forklarer Anne-Mette Larsen til DAGBLADET og Sjællandske.

Det historiske arbejde har hun bygget på materiale fra de to nu afdøde lokalhistorikere Oluf P. Olsen og Helge Jensen.

- Det er et utroligt forarbejde og en stor hjælp, når man skal sammensætte historien. Men hvor meget skal med på præstetavlen? Jeg synes, der skal stå lidt mere om præsterne, for eksempel alder og hvad der skete bagefter. Så først lavede vi en liste, og så brugte vi tid på at korte ned. Det tog lang tid. Vi har for eksempel skåret »begravet i kirken« væk. Det blev alle præster engang. Men »død i embedet« synes vi er vigtigt, for det siger noget om Alsteds embede. Præsterne kom og blev her i mange, mange år, fortæller Anne-Mette Larsen.

Den tidligere menighedsrådsformand gennem 31 år har samlet informationer fra det lokalhistoriske materiale og fra andre kilder.

Det har resulteret i en efterhånden omfangsrig optegnelse over præsternes liv, virke, familie og samfundet i øvrigt. Den optegnelse bygger hun jævnligt videre på.

Selv om Alsted Kirke er fra omkring år 1150, så er munken Grimo omkring år 1360 den første præst i kirken, som man kender til. Ham ved man stort set intet om. I en periode på mere end 200 år var det munke fra Sorø Klosterkirke, der fungerede som præster i Alsted Kirke. Derefter gik embedet videre fra præst til præst, og ofte sad præsterne i embedet i Alsted i omkring 30 år eller mere.

- Præsterne var meget forskellige. Nogle var stille og rolige mennesker, og nogle af dem var for restriktive. Men sådan var det dengang. Præsten havde magten, og han har virkelig haft meget magt. Det var for eksempel en præst, der i midten af 1600-tallet tog initiativ til den første skole i Alsted, siger Anne-Mette Larsen.

Langt de fleste af præsterne var vellidte i sognet og skabte ikke ballade. Men så er der også de lidt mere kaotiske perioder af historien.

En af de mere specielle præster var Jochum Friderich Wolfburg. Han var præst i Alsted Kirke fra 1695 til 1717 og var årsag til stor utilfredshed blandt borgerne i sognet.

I 1716 fik provsten en klage over Wolfburg fra en af borgerne. Ifølge klagen skulle præsten have nægtet adgang til skriftemål og sakramente, fordi borgeren efter præstens opfattelse skyldte penge og ikke ville betale. Der blev nedsat en provste-ret, der skulle undersøge sagen. 211 personer fra Alsted blev indkaldt og afhørt i provste-retten, der foregik i Alsted Kirke i december 1716.

Efterhånden som borgerne blev afhørt, blev anklagerne mere og mere omfattende. Jochum Friderich Wolfburg var tilsyneladende en præst, der krævede penge for skriftemål og sakramente, selv opkrævede tiende hos borgerne og truede med at lyse folk i band. Da dommen skulle afsiges den 8. januar 1717, måtte begivenheden flyttes til Sorø Klosterkirke - formentlig på grund af den store interesse for sagen.

Det endte med, at Jochum Friederich Wolfburg blev kendt skyldig, og præsteembedet blev taget fra ham. »Den sære, egenrådige og rethaveriske præst,« står der i nogle af notaterne fra den tid. Under voldsom protest flyttede præsten i 1717 til Avernakø, hvor han døde året efter.

Fortællingerne om de tidligere præster i Alsted Kirke får Anne-Mette Larsen til at reflektere over datidens kvindesyn.

- Jeg tænker på de stakkels kvinder, der stod bag præsterne og degnene. Nogle af dem tævede sin hustru, og folk var forargede. Det var en helt anden tid. I dag har præsten ikke samme magt - heldigvis. Nu er det jo troen, der er det vigtige, siger Anne-Mette Larsen.

Hun håber, at de nye tavler og historien om præsterne vil bidrage til den samlede oplevelse, når man besøger Alsted Kirke.

- Det er historisk interessant og man står midt i det. Man kan bruge det til at lære, hvordan tiden var dengang. Det var en hård tid og mange mennesker var ubønhørlige, siger Anne-Mette Larsen.

Præstetavlerne hænger i højre side, når man går ind i kirkens våbenhus. Tavlerne er lavet af tømrermester Nis Brandt, og malermester Helle Lemvig har stået for malerarbejdet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk