30. april 2017
Den kristne kunst er i fokus på Sorø Kunstmusem 29. marts. Foto: Anders Sune Berg
Den kristne kunst er i fokus på Sorø Kunstmusem 29. marts. Foto: Anders Sune Berg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæt på kunstens kræfter - fra forbud til kult

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt på kunstens kræfter - fra forbud til kult
Sorø - 18. marts 2017 kl. 17:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Du må ikke lave dig noget gudebillede!« advarer Det Gamle Testamente.

På trods af de bibelske ord har kirker i Danmark siden middelalderen været udsmykket med både kunst og billeder af personer fra kristendommen. Men hvorfor er der ikke et billedforbud i kristendommen, og hvordan udviklede den religiøse billede -og kunsttradition sig? Og har der tidligere været et forbud mod billeder, ligesom vi i dag kender fra andre religioner?

Det kan man få svaret på den 29. marts kl. 17.00-19.30 - selve foredraget starter 18.30. Her inviterer udsendelsesrækken »Danmark bliver til« i DR, Museum Vestsjælland og Sorø Kunstmuseum til en foredragsaften på Sorø Kunstmuseum, hvor der sættes spot på den kristne kunst i middelalderen. Billetter kan købes på Sorø Kunstmuseum.

- Kalkmalerier, krucifikser og fantastiske kirker. Sorø er kendt for sin historie, og ikke mindst sine kirker; både Sorø Klosterkirke og Fjenneslev Kirke er centrale i Danmarkshistorien, siger historisk koordinator i projektet »Danmark bliver til«, Tobias Mortensen.

Som optakt til den store forpremiere på DR's nye tv-serie Historien om Danmark - tidlig middelalder den 20. april i Sorø Klosterkirke, vil der i marts og april blive sat fokus på Sorøs middelalderhistorie. På Sorø Kunstmuseum bliver kunstens religiøse væsen udfordret.

At den kristne kunst er særlig tydelig i Sorø, er ifølge formidlingschef i Museum Vestsjælland, Ea Stevns Matzon, et historisk resultat af Sorøs betydning i middelalderen:

- Nærområdet omkring Sorø var magtbasen for den magtfulde middelalderslægt, Hviderne, som efterlod sig et markant aftryk i form af kirkearkitektur, og overdådige eksempler på magt og rigdom i billedkunst. Derfor er det naturligt at udfolde den fortælling om middelalderens kunst, og ikke mindst fortidens tanker om kunstens rolle i Sorø, siger hun.

Direktør på Sorø Kunstmuseum, Charlotte Sabroe mener også, at det er vigtigt at favne kunsthistorien.

- Sorø Kunstmuseum er en ideel ramme for en aften, der sætter fokus på kunsten og religion i middelalderen. Sorø Kunstmuseum er kendt for at huse en vigtig samling af især guldalderkunst og moderne kunst, men museet rummer også en samling af religiøs kunst uden sidestykke, ikke bare på landsplan men også i nordisk sammenhæng, siger hun.

Billetter til foredraget kl. 18.30-19.30 koster 90 kr. inkl. entré til museet.

Billetter med mad fra 17.00-18.00. Pris kr. 150 inkl. foredrag og entré til museet.

Billetter kan købes i museumsbutikken på Sorø Kunstmuseum - butik@sorokunstmuseum.dk, tlf. 57 83 22 29.

Der er begrænset antal billetter til salg, sælges efter først til mølle princippet.

Læs hele historien i DAGBLADET og Sjællandske.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk