29. maj 2017
Det nye boligområde kommer til at ligge centralt i Dianalund - i det grønne område, der ligger mellem Rønnebærvej, Dr. Sellsvej og Holbergsvej, og hvor Filadelfia stadig har nogle af sine fine gamle bygninger liggende. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Det nye boligområde kommer til at ligge centralt i Dianalund - i det grønne område, der ligger mellem Rønnebærvej, Dr. Sellsvej og Holbergsvej, og hvor Filadelfia stadig har nogle af sine fine gamle bygninger liggende. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk frygt for ghetto-dannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk frygt for ghetto-dannelse
Sorø - 21. april 2017 kl. 06:05
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye almennyttige boligbyggeri i Dianalund, Doktorhaven, kommer ikke til verden helt uden sværdslag.

arrow Læs også: 27 boliger bygges ved Rønnebærvej

Dansk Folkeparti har netop stemt imod projektet. Ikke fordi at partiet har noget imod, at der kommer flere almennyttige boliger til Dianalund, men på grund af den økonomiske model, der er stillet op for byggeprojektet.

Kommunen har nemlig fået mulighed for at få et tilskud til det beløb, den skal skyde ind i projektet - forudsat at kommunen får anvisningsret til samtlige de 27 boliger, der er planlagt med i Doktorhaven.

Tilskudet kommer fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pulje til billige almene familieboliger til flygtninge. Og det betyder, at Sorø Kommunes bidrag til Dianalund-projektet kun bliver 1.652.000 kr. i stedet for ellers 3.591.000 kr.

For Dansk Folkeparti er et ja til den økonomiske model det samme som at åbne op for mange flygtningeboliger i Dianalund:

- Jeg er bange for ghetto-dannelse. Dianalund har allerede taget sin del af slæbet med flygtninge, og det er ikke rimeligt, at åbne op for endnu mere, siger Lars Schmidt (DF) til Dagbladet og Sjællandske.

Borgmester Gert Jørgensen (K) mener, at det er en ubegrundet frygt:

- Vi har anvisningsret, men ikke pligt. Det har alligevel ikke været vores intention at udnytte anvisningsretten 100 pct. Men økonomisk er der god fornuft i modellen. Det er i øvrigt en aftale, der kan forhandles ned til 25 pct's anvisningsret senere, siger Gert Jørgensen til Dagbladet og Sjællandske og tilføjer, at anvisningsretten generelt er for socialt udsatte og ikke blot flygtninge.

Men uanset besparelsens størrelse og andre argumenter er Lars Schmidt ikke interesseret:

- Det er muligt, at der ikke kommer mange flygtninge lige nu, men ingen ved, hvad der sker i fremtiden. Hvad hvis vi pludselig skal til at tage flere kvoteflygtninge igen? Så har vi åbnet op for muligheden for, at alle de 27 boliger kan bruges til formålet. Hvis man ikke har intentioner om at bruge boligerne til det, hvorfor så nævne det i aftalen, siger Lars Schmidt og tilføjer:

- Vi har hidtil haft et glimrende samarbejde med boligforeningerne om placering af flygtninge. I ingen andre almennyttige boligbyggerier har vi 100 pct's anvisningsret. Hvorfor skal det være anderledes denne gang. Hvorfor åbne op for en mulig ghettodannelse. Det er jeg imod.

Sagen skal også behandles på byrådsmødet torsdag 27. april, inden der er afklaring på, hvad den politiske beslutning bliver.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk