23. oktober 2017
Der er mange måder at være familie på. Katrine Bøgsted-Møller, Jakob og den 12-årige golden retriever Rambus giver i DR2-serien »En rigtig dansk familie« et godt bud. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der er mange måder at være familie på. Katrine Bøgsted-Møller, Jakob og den 12-årige golden retriever Rambus giver i DR2-serien »En rigtig dansk familie« et godt bud. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor og søn i dansk familie-dyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor og søn i dansk familie-dyst
Opdateret 06. oktober 2017 kl. 08:34
Sorø - 06. oktober 2017 kl. 05:55
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø-mor med donorbarn kom med i kunst- og TV-projekt ved et tilfælde. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: To søstre viser frem

Det var helt tilfældigt, at 31-årige Katrine Bøgsted-Møller og hendes 6-årige søn, Jakob, kom med i det projekt, Statens Museum for Kunst og DR2 kører sammen med den engelske kunstner Gillian Wearing. Museum, kunstner og TV-station har sat sig for at finde familien Danmark. Wearing skal støbe familien i bronze, og den del af projektet offentliggøres fredag den 13. oktober kl. 15.00 på Statens Museum for Kunst i København. Samme dag åbnes udstillingen »Gillian Wearing - Family Stories«.

Her deltager Katrine og Jakob naturligvis, og hvem der vinder, ved de også godt i dag - men det er selvfølgelig en hemmelighed.

- Sidste år i uge 40 var vi i Lalandia, fortæller Katrine Bøgsted-Møller.

- Her så vi, at man som familie kunne blive støbt i bronze.

- Jeg tænkte, at det lød da meget sjovt - og hvad mon det kostede? Da jeg så fik undersøgt det nærmere, var det en »streetcasting« som et led i et større projekt.

- Når jeg besluttede mig for, at vi skulle deltage, skyldtes det ikke mindst, at jeg synes, at familier med solomor og donorbarn eller -børn ofte bliver skildret som om, at det er et problem at være donorbarn, fortæller Katrine Bøgsted-Møller.

- Men vi har ikke de store problemer i den anledning. Jeg vil betegne os som en velfungerende familie. Min egen far døde, da jeg var lille, og derfor er jeg selv vokset op sammen med min mor og min søster, og selvfølgelig savner jeg da min far, men jeg har aldrig opfattet vores familie som en problem-familie. Min søster og jeg har haft en rigtig god opvækst.

At Katrine blev alenemor til Jakob, har også en fysisk begrundelse.

- Da jeg var 18 år, fik jeg en ufrivillig abort, fortæller hun.

- Lægen undersøgte mig efterfølgende og fandt ud af, at jeg havde forkerte hormonværdier. Min cyclus var uregelmæssig, jeg havde dårlige æg, og min slimhinde kunne ikke »fange« æggene. Det var altså meget svært for mig at blive gravid - også selv om jeg blev medicineret.

- Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg se at komme i gang, fortsætter hun.

- Jeg havde ingen mand og ville ikke gå ud og forsøge at finde en tilfældig. Derfor fik jeg en sæd-donor. Jakob blev undfanget 26. november 2010, og jeg fødte ham 9. august 2011.

Graviditeten var hård. Katrine kastede op 4-20 gange pr. dag og måtte sygemeldes fra 1. juni. Selv under fødslen kastede hun op - men det har ikke taget modet fra hende.

- Jeg er blevet sat lidt tilbage, fordi jeg i et par år kæmpede med en immunforsvars-sygdom, der gjorde, at jeg ikke måtte blive gravid, fortæller hun.

- Men sidst på året håber jeg at kunne komme i behandling igen, så Jakob kan få en lillebror eller lillesøster. Det er ikke sådan, at jeg har valgt mænd fra i mit liv - men der behøver ikke at være en.

- Lige nu søger jeg ikke efter en mand. Tanken er, at Jakob skal have en helsøster eller -bror - altså, at jeg skal have et barn til med samme donor, fortsætter hun.

- Finder jeg så efterfølgende en mand, er det helt fint, hvis vi så sammen kan få flere børn.

Katrine Bøgsted-Møller er absolut en »overskuds-person«. Hun er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er ansat på Storebæltsskolen i Korsør, hvor hun i 3. klasse tager sig af børn med diagnoser og indlæringsvanskeligheder. I en årrække har hun været værge for en dreng fra Eritrea. I dag er Amanuel 19 år og betragtes nu som en del af Katrines familie, så rollen som støtteperson har Katrine stadig.

Jakob, der går i 0.y på privatskolen, går til svømning og fodbold, og da hans årgang manglede en træner, sprang Katrine til.

- Jeg træner nu 13-15 drenge på 6 år, fortæller hun.

- Fodbold havde jeg ikke så meget forstand på, men den side af sagen klarer hjælpetræneren i høj grad. Jeg ved jo en masse om det sociale, om samarbejde, indlæring osv. Jeg har taget trænerkursus og er nu ved læse om aldersrelateret fodboldtræning. Trænergerningen er jeg rigtig glad for.

Jakob familiære situation har naturligt nok interesseret både i børnehaven og nu i skolen.

- Vi har en bog, der fortæller om vores måde at være familie på. Den har de læst i børnehaven, og nu ligger den i skolen, så læreren kan tage den frem, hvis der opstår spørgsmål, fortæller Katrine Bøgsted-Møller.

- Og det er også meningen, at klassen skal se den del af TV-serien, vi har medvirket i.

Katrine og Jakob blev præsenteret i mandags. Der er endnu to udsendelser tilbage på DR2 i serien »En rigtig dansk familie«, hvor 10 familier i første omgang slap igennem nåleøjet. Et panel på fem eksperter står for at udpege den rigtige danske familie.

arrow Stolt Hareide hylder disciplin og hårdt slid
06. oktober 2017 kl. 00:24 Opdateret: kl. 00:26
arrow Simon Kjær efter smal sejr: Vi kriger den hjem
05. oktober 2017 kl. 23:05 Opdateret: kl. 23:06
arrow England sikrer sig VM-billet med sen Harry Kane-scoring
05. oktober 2017 kl. 22:51 Opdateret: kl. 22:52
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk