16. august 2017
Emil Pedersen og Rasmus Jørgensen er glade for, at Fjenneslev nu har en skater- og løbehjulsbane med det hele. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Emil Pedersen og Rasmus Jørgensen er glade for, at Fjenneslev nu har en skater- og løbehjulsbane med det hele. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emil og Rasmus: Banen har det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emil og Rasmus: Banen har det hele
Sorø - 21. maj 2017 kl. 16:04
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skaterbanen i Fjenneslev blev indviet søndag formiddag, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Banen er helt perfekt. Der er alt, hvad der skal være. Det kan godt være, at der er større baner i Slagelse og Roskilde, men der er ikke så meget mere, at det længere er værd at køre efter. På vores bane i Fjenneslev kan du det hele.

De to 13-årige Fjenneslev-kammerater, Emil Pedersen og Rasmus Jørgensen, er enige. Skateboard- og løbehjulsbanen på Thyrasvej i Fjenneslev er et hit. Mens Rasmus er rutineret på sit løbehjul, har Emil først for alvor taget aktiviteten op, efter at banen er etableret.

- Mine forældre har hidtil kørt mig til Slagelse tre gange om ugen, og så har vi somme tider været i Roskilde i weekenden, fortæller Rasmus.

- Det er stort, at vi nu har fået vores egen bane. Det kan godt være, at jeg fortsat vil besøge Slagelse og Roskilde engang imellem, men det er så kun for at sige hej til de venner, jeg har fået der.

Emil og Rasmus er også enige om, at det ikke kun handler om at køre på løbehjul.

- Det er ligeså vigtigt, at vi nu har et sted at mødes og være sammen, siger de to, der begge bor tæt på banen.

- Men der er selvfølgelig også en fordel i, at vi her på banen kan lære tricks af hinanden og udvikle os sammen, så vi bliver bedre på løbehjulet.

Formanden for Alsted-Fjenneslev Lokalforening, John Nielsen, fortalte historien om banen, som lokalforeningen fik en henvendelse om fra områdets unge 14. september 2014.

- Lokalforeningen bakkede idéen, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvor især Lotte Christensen og Karin Jørgensen har gjort en stor indsats, sagde John Nielsen og rettede en tak til alle dem, der har været med til at bære projektet igennem enten med arbejdskraft eller med tilskud og sponsorater. Selv penge fra EU via de såkaldte LAG-midler er der kommet til Fjenneslev.

Borgmester Gert Jørgensen (K) fik det ærefulde hverv at klippe den røde snor over som tegn på, at banen nu er officielt åbnet.

Også Gert Jørgensen hæftede sig ved de mange lokale kræfter, der er lagt i projektet, og så havde han en lille rød skraldespand med som gave og en reminder om, at kommunen har opsat skraldespande, der skal bruges.

- Hvis nu de sidste, der forlader banen, lige sikrer sig, at alt papir og andet affald er samlet op og smidt i skraldespandene, så skal vi fra kommunens side nok sørge for, at de bliver tømt, sagde borgmesteren, der også opfordrede til at udvise størst muligt hensyn i det hele taget, når banen benyttes.

Aktivitetsområdet ved Thyrasvej blev med indvielsen af banen tilført en ekstra attraktion, og rigtig mange børn og voksne var med til at fejre åbningen af den nye skater- og løbehjulsbane.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk