28. juli 2017
Det er her på Industrivej - i Jysks tidligere lokaler - at forretningen SuperPet ønsker at flytte ind. Udover almindelig dyrehandel, er der også planer om at indrette en skønhedssalon for husdyr og en form for dyreklinik. Foto: Bjørn Armbjørn
Det er her på Industrivej - i Jysks tidligere lokaler - at forretningen SuperPet ønsker at flytte ind. Udover almindelig dyrehandel, er der også planer om at indrette en skønhedssalon for husdyr og en form for dyreklinik. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Thomas Krakau
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrehandel vil gerne flytte ind på Industrivej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrehandel vil gerne flytte ind på Industrivej
Sorø - 18. maj 2017 kl. 15:06
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For ikke så længe siden rykkede forretningen Jysk ind i nogle nye lokaler på Industrivej, men der er allerede nogen, der er klar til at rykke ind i de lokaler, Jysk forlod.

Nemlig dyrehandelen SuperPet, der i forvejen har butikker i Køge, Nykøbing Falster og København. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Der er dog et problem i forhold til lokalplanen og den nugældende planlov. Ifølge dem må der kun placeres butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper.

Og selv om SuperPet udover almindelige dyreartikler og dyr vil sælge større ting som fuglebure, hundehuse, akvarier, store fodersække o.l., falder en dyrehandel ikke ind under kategorien »pladskrævende varegrupper«.

Men planloven er i øjeblikket under revidering på Christiansborg, og hvis den bliver vedtaget i den form, den indtil videre har antaget, så vil der være en åbning, når den nye planlov træder i kraft - forventet 1. juli i år.

I så fald vil kommunen kunne give en tre-årig dispensation fra lokalplanen for Industrivej, og det er der et flertal i udvalget i teknik og miljø, der har sagt ja til at gøre:

- Men det er under forudsætning af, at planloven vedtages i den form. Og derfor kan den nye lejer først vide sig sikker på vores ja, når planloven er trådt i kraft, siger formand for udvalget, Jens Nygaard (V) til Dagbladet og Sjællandske.

Og udvalgsflertallet er villig til at strække sig længere endnu for at kunne sikre, at dyre-butikken også efter de tre år vil kunne blive på stedet.

Det vil en ny planlov formentlig også give mulighed for. Der er nemlig lagt op til, at kommunerne uden for bymidterne kan planlægge såkaldte aflastningsområder til store detailhandelsbutikker, der passer mindre godt i en bymidte.

Flertallet har derfor også sagt ja til, at forvaltningen skal undersøge, om det er muilgt at omdøbe Industrivej 2-4 til aflastningsområde.

Et enkelt medlem af udvalget er dog ikke begejstret. Nemlig socialdemokraten Jakob Meibom, der har stemt imod.

Han mener, at et ja til en dyrehandel på Industrivej blot vil være med til skubbe til butiksdøden i Sorø bymidte.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk