22. oktober 2017
Sorø Kommune solgte i 1999 fjernvarmeforsyningen til Seas-Nve. Nu vil Seas-Nve af med den, og AffaldPlus har meldt sig som køber. Foto: Thomas Olsen
Sorø Kommune solgte i 1999 fjernvarmeforsyningen til Seas-Nve. Nu vil Seas-Nve af med den, og AffaldPlus har meldt sig som køber. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AffaldPlus vil have Sorøs 2500 fjernvarme-kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AffaldPlus vil have Sorøs 2500 fjernvarme-kunder
Sorø - 11. oktober 2017 kl. 13:30
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AffaldPlus ønsker at købe Sorø Fjernvarme - både produktion og forsyning - af den nuværende ejer, andelsselskabet Seas-Nve. Prisen er 25 mio. kr. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

arrow Læs også: Fjernvarmekøb: Et nej er blevet til et måske

AffaldPlus er et fælleskommunalt selskab ejet af Sorø, Slagelse, Ringsted, Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner, og i disse uger har udvalg og byråd i de nævnte kommuner det mulige køb til godkendelse.

Kommunerne er ikke helt enige om, hvorvidt det er en god ide, at AffaldPlus overtager Sorø Fjernvarme og forsyningen af de ca. 2.500 husstande, der i øjeblikket får varme derfra.

Ganske vist er der ikke umiddelbart den store økonomiske risiko ved det for de øvrige kommuner. Byrådet i Sorø har nemlig allerede i august - på et for offentligheden hemmeligholdt møde - sagt ja til købet og derudover sagt ja til at stille en lånegaranti på 182 mio. kr.

En lånegaranti, der udover købet dækker opførelse af et nyt ORC-anlæg - en ny teknologi indenfor biomasse-kraftvarmeanlæg - samt etablering af ledningsnet og renoveringer af eksisterende anlæg. Anlægget skal alene servicere kunderne i Sorø.

Fjernvarmekøbet vil AffaldPlus placere i et nyoprettet non-profit selskab.

Der er ikke noget i AffaldPlus' vedtægter til hinder for, at selve biomasse-anlægget kan etableres. Der er mere tvivl om, hvorvidt AffaldPlus har ret til at blive varmeforsynings-virksomhed overfor borgerne.

Det har i hvert fald indtil videre fået teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune til at sende sagen tilbage til fornyet behandling og afklaring i forvaltningen.

Også i Vordingborg er der skepsis. Her har teknik- og miljøudvalget sagt nej til at godkende købet.

Næstved og Slagelse er indtil videre positive overfor et køb, mens Ringsted først tager fat på at se på sagen sidst på måneden. I hver kommune skal sagen først i teknik- og miljøudvalg, dernæst i økonomiudvalg og slutteligt i byrådet.

I de øvrige kommuner er sagen i øvrigt - i modsætning til i Sorø Kommune - på de åbne dagsordener.

Men også en helt almindelig kunde hos AffaldPlus har blandet sig i sagen, nemlig Uffe Thorndahl fra Næstved. Han mener ikke, at der i AffaldPlus's vedtægter overhovedet er dækning for etablering af et forsyningsselskab.

Derfor har han indklaget sagen for Ankestyrelsen, og i brevet argumenterer han bl.a. med disse ord:

»Vedtægterne udelukker således imidlertid, at Affald Plus kan eje og drive anlæg, der transporterer energi til forbrugerne. Den energi der derfor produceres på Affald Plus's affaldsforbrændingsanlæg i Næstved sælges derfor også til et selvstændigt forsyningsselsskab: Næstved Fjernvarme«.

arrow Borgmester om fjernvarmekøb: Det er den bedste løsning
11. oktober 2017 kl. 14:45 Opdateret: kl. 13:00
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk