24. oktober 2017
Den omstridte SheerWind-turbine fylder både bogstaveligt og i overført betydning. Nu ender den som en sag på byrådets møde på mandag, fordi de ellers enige politikere alligevel er uenige om turbinens betydning for planerne om EnergiPark  Korsør.
Den omstridte SheerWind-turbine fylder både bogstaveligt og i overført betydning. Nu ender den som en sag på byrådets møde på mandag, fordi de ellers enige politikere alligevel er uenige om turbinens betydning for planerne om EnergiPark Korsør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vindturbine skal bare væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vindturbine skal bare væk
Opdateret 23. februar 2017 kl. 08:22
Slagelse - 22. februar 2017 kl. 05:54
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De vil bare ikke have den. Den skal helt væk - den omstridte vindturbine fra det amerikanske firma SheerWind, der ellers er indskrevet i den udsendte lokalplan for EnergiPark Korsør med brintbusser, brintproduktion, halmfyret fjernvarmeværk og ønske om vækst via grønne teknologivirksomheder.

arrow Læs også: Kommunaldirektør »fyrer«firma for åbent tæppe

Politikerne fra hele to udvalg var ellers efter et fællesmøde både fornøjede og enige om, at nu var de endelig enige om i fællesskab at bakke op om de visionære planer for energiparken, så Slagelse Kommune blev Danmarks førende brintkommune.

Men noget gik helt galt efter fællesmødet, for i den udsendte pressemeddelelse fra borgmesteren stod der intet om, at en del af aftalen om enighed var, at energiparken blev uden den store vindturbine, der endnu ikke er bragt til at virke effektivt nok nogen steder i verden.

- Jeg reagerede og gjorde opmærksom på den manglende formulering om vindturbinen, men hørte aldrig noget fra borgmester Stén Knuth (V), der blot sendte den mangelfulde meddelelse ud, siger John Dyrby Paulsen (S) til Sjællandske. Han har derfor sat sagen på byrådets dagsorden nu på mandag.

- Jeg mener, at vi skylder den høring, der er i gang om den udsendte lokalplan med vindturbinen, respekt, og jeg husker ikke, at turbinen indgik som en del af en handel, men jeg glædede mig over, at der var bred opbakning til planerne om energiparken og brintbusserne, siger Stén Knuth til Sjællandske.

Både Villum Christensen (LA) og Michael Gram (Fair Balance) husker tydeligt, at Socialdemokratiets pris for at bakke op var, at vindturbinen skal helt væk fra planerne om energiparken.

- Det stod helt klart, at Socialdemokraterne ville have fjernet vindturbinen, hvis vi skulle enes om at være enige, siger Villum Christensen til Sjællandske.

- Så det sagde du ja til, selv om du før har sagt, at I politikere slet ikke skal blande jer i tekniske detaljer?

- Enigheden var vigtigere, så vi kan komme videre med energipark og brintbusser, så jeg sagde, at det var ok, at vi skrev vindturbinen ud af planerne, når det nu var den pris, Socialdemokraterne ville have, siger Villum Christensen.

Han tilføjer, at vindturbinen altid kan komme med i planerne igen via et tillæg, hvis den pludselig kommer til at virke.

Michael Gram (Fair Balance) husker også den politiske handel fra det fælles møde mellem de to udvalg.

- Jeg synes, at det er beklageligt, at der sendes meddelelser ud fra kommunen, som man ikke kan regne med, fordi de er mangelfulde. Jeg går også ind for, at vi får skrevet vindturbinen ud af planerne, siger Michael Gram.

Borgmesteren frygter ikke at komme i mindretal på byrådsmødet.

- Nu har jeg ikke drøftet sagen med min gruppe endnu, men er turbinen så vigtig for den videre fælles enige politiske proces, så finder vi nok også ud af det, siger Stén Knuth.

arrow Udskældt vindturbine droppet
28. februar 2017 kl. 06:30 Opdateret: kl. 15:40
arrow Politikere vildledt om EnergiPark Korsør
11. februar 2017 kl. 06:28 Opdateret: kl. 16:21
arrow EUE roses af SK Forsyning
02. februar 2017 kl. 06:26 Opdateret: kl. 18:09
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk