Succeseleverne, hvis fortællinger udløste flere tårer, er fra venstre: 22-årige Anne Ryom Jørgensen, 20-årige Frederik Larsen og 17-årige Cecilie Bering.
gallery icon

Se billedserie

Succeseleverne, hvis fortællinger udløste flere tårer, er fra venstre: 22-årige Anne Ryom Jørgensen, 20-årige Frederik Larsen og 17-årige Cecilie Bering.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succes-elever kaldte tårer frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes-elever kaldte tårer frem
Opdateret 20. marts 2017 kl. 11:48
Slagelse - 20. marts 2017 kl. 08:19
Af Tekst og foto: Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederik Larsen blev smidt ud af skolen i 3. klasse og igen fra Antvorskov Skole, da han gik i 8. klasse.

- Jeg var en ballademager, jeg var voldelig og havde et hashmisbrug, så jeg kan sagtens forså, at jeg blev smidt ud af skolen, siger 20-årige Frederik Larsen til Sjællandske.

Han var en af de tre succes-elever, der ved en medarbejderkonference i weekenden for personale og lærere i Ung Slagelse, ungdomsskolen stod op foran de godt 60 deltagere og fortalte, hvordan hans liv havde ændret sig på grund af specialskolen Eventen i Dalmose. Ikke mindst som følge af den måde lærerne havde håndteret ham på. For de så ham, som det menneske han var.

Tidligere elev på Eventen 22-årige Anne Ryom Jørgensen, Slagelse, og nuværende elev 17-årige Cecilie Bering, Slagelse, var de øvrige to, der lukkede virkelig- heden ind på konferencen på Kobæk Konferencecenter. Det skete på en så medrivende måde, at det fremkaldte tårer hos flere af deltagerne.

Frederik Larsen har flere domme på sit cv, hvor nedturene også fylder en del. Da han gik på Eventen stjal han en dag sin mors bil.

- Jeg fik at vide af min lærer, at jeg var en idiot, men jeg fik alligevel også et kram og følte mig accepteret som menneske. En anden gang kom en lærer på Eventen forbi, da jeg stod og røg en joint. Her var beskeden, at hun var skuffet. Og det gjorde et meget stort indtryk på mig, fordi jeg havde mærket, hvor meget hun hjalp og støttede mig, fortalte Fredrik Larsen. Han læser i dag til pædagogisk assistent, hvor han netop har fået 12 i dansk.

- Jeg vil læse videre til pædagog, og så vil jeg arbejde med udsatte børn og unge. Jeg vil hjælpe dem på samme måde, som jeg selv blev hjulpet, siger Frederik Larsen, der er i dag er ude af både hashmisbrug og kriminalitet.

For 17-årige Cecilie Bering tog visitationen til skolegang på Eventen udgangspunkt i, at hun droppede ud af folkeskolen og i stedet sad på sit værelse i nattøj dag efter dag som følge af angst, en mulig depression og spiseforstyrrelse.

- Jeg turde ikke gå uden for en dør. Indil jeg kom på Eventen, havde jeg altid fået at vide, at jeg ikke kunne noget, men på Eventen troede de på mig. Jeg har rykket mig så meget, at det er helt vildt. Jeg er virkelig overrasket over den store hjælp, sagde Celie Bering.

For 22-årige Anne Ryom Jørgensen var opholdet på Eventen fra 2009 til 2011 et afgørende vendepunkt i hendes liv, der selv om hun var faglig stærk, var endt med social angst, indadvendthed, og med at hun var begyndt at skære i sig selv.

- Jeg følte, at Eventen var min sidste chance. At jeg i dag kan stå foran jer, er beviset på, hvor meget I har hjulpet mig. I har givet mig et fundament til livet. På Eventen husker jeg tydeligt, at jeg helt slap for det diagnose-hysteri, jeg ellers var udsat for.

Hos jer følte man sig ikke syg, sagde Anne Ryom Jørgensen. Hun tog efterfølgende studentereksamen og arbejder i dag som receptionist i et fitnesscenter.

Alle tre elever høstede foruden tårer meget langvarige bifald efter deres indlæg.

Eventen har i dag cirka 20 elever, hvilket vil sige, at skolen er fyldt op. Der er fem ansatte, oplyser afdelingsleder i ungdomsskolen Kim Stendorf.

En plads på skolen kræver visitation via PUI (pædagogisk udvikling og inklusion).

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk