23. august 2017
Regnen har silet ned i skolernes sommerferie, og det har lokket folk i storcenter, biograf og legeland. Indendørs minigolf i Vestsjællandscentret har for eksempel slået alle rekorder. Foto: Evan Hemmingsen
Regnen har silet ned i skolernes sommerferie, og det har lokket folk i storcenter, biograf og legeland. Indendørs minigolf i Vestsjællandscentret har for eksempel slået alle rekorder. Foto: Evan Hemmingsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storslået sommer for Slagelses indendørs aktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storslået sommer for Slagelses indendørs aktiviteter
Slagelse - 12. august 2017 kl. 06:20
Af Mette Kjær Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har ikke været mange dage, hvor man har haft lyst til at spise frokost ude på Schweizerpladsen, eller købe i på Stillinge Strand. Vejret i skolernes sommerferie har været endnu mere brokværdigt end vanligt. Men nogle steder har lige netop det dårlige vejr betydet en særdeles god sommer.

I Vestsjællandscentret har sommeren 2017 slået rekorder. Der er nemlig blevet solgt hele 2000 af centrets børnebilletter. Børnebilletterne er en samlet pakke, hvor børnene blandt andet har kunnet få en is, pølsehorn og juice og en fidget spinner, samtidig med, at de har kunnet spille minigolf i centrets atriumgård.

- Sidste år solgte vi 1100 børnebilletter. Vi havde regnet med, at vi ville sælge lidt flere i år, så vi havde fået trykt 1300. Men de var revet væk, da vi var nået halvvejs i ferien, fortæller Jane Dahl, der er center marketing manager i Vestsjællandscentret.

Hun fortæller også, at der har været 50.000 flere besøgende i centret i løbet af sommerferien 2017 i forhold til sidste år. Det betyder, at der i alt har været lige knap 400.000 besøg i Vestsjællandscentret i perioden.

- Det er meget længe siden, vi har set så pæne tal i sommerferien. Det har vi i hvert fald ikke, de seneste seks-syv år, siger en glad Jane Dahl.

- Det har været en super sommer, konkluderer hun.

En anden ting, det har været godt vejr til, er en tur i biografen. Det har Panorama Slagelse nydt godt af.

- Det har været en rigtig god sommer. Det var sommeren 2016 også, men de to skiller sig meget ud fra mængden. Vi har både haft et stærkt program i år, men vi er jo meget vejrafhængige om sommeren. Der kommer cirka dobbelt så mange gæster på en regnvejrsdag, som på en solskinsdag, siger Morten Stefansen, der er direktør i Panorama Slagelse. Han fremhæver i øvrigt Grusomme Mig 3 med de populære minions som årets helt store hit.

Også i Legejunglen ved Stop 39 har man haft en glimrende juli.

- Vi kan slet ikke klage. Det har været vores vejr i juli. Der har helt sikkert været flere børn, end der plejer. Maj og juni var ikke gode måneder for legeland, men det vi tabte her, har vi hentet ind i juli, siger Torben Jensen, der ejer Legejunglen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk