23. september 2017
51-årig Anni Berg og 34-årige Troels Valeur udgør oprydningsholdet fra Dansk Elbil Center ApS (DEC) efter DKelcars konkurs. De er på jagt efter en ny adresse til firmaet i stedet for den nuværende i Kodakhuset.Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

51-årig Anni Berg og 34-årige Troels Valeur udgør oprydningsholdet fra Dansk Elbil Center ApS (DEC) efter DKelcars konkurs. De er på jagt efter en ny adresse til firmaet i stedet for den nuværende i Kodakhuset.Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor oprydning efter golfbilkonkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor oprydning efter golfbilkonkurs
Slagelse - 13. september 2017 kl. 06:43
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skeletterne vælter ud af skabene, ligesom sure og vrede kunder skal håndteres.

arrow Læs også: Betalte 47.000 kr. for ny golfbil men fik den aldrig

Det er situationen for Dansk Elbil Center ApS (DEC), der har ansat 34-årige Troels Valeur som salgs- og marketingchef med det primære formål at rydde op efter konkursen hos DKelcar.

Sjællandske møder oprydningsholdet i Kodakhuset i de lokaler, hvor DKelcar holdt til. Fra det konkurslukkede firma er daværende kontorchef Anni Berg også med til at rydde op. Adressen skal skiftes ud. Fortiden rummer for mange dårlige historier til, at den kan bruges fremadrettet.

- Vi har opsagt lejemålet og skal være ude 1. oktober. Så vi søger med lys og lygte efter et nyt sted, hvor der foruden kontor også skal være et værksted og mulighed for at udstille de elbiler og eldrevne arbejdskøretøjer, som vi er sikre på, der er et stort marked for, siger Troels Valeur til Sjællandske. Han tilføjer, at de blandt andet har kontaktet Slagelse Erhvervscenter for at få hjælp til at finde et nyt tilholdssted for firmaet.

Omdrejningspunktet for og ejer af DKelcar var 58-årige Kim Tjæreby Kristiansen.

Han blev efter konkursen, der var begæret af Skat, i Sjællandske kaldt for en svindler og bedrager af tidligere fiskeeksportør Knud Søndergaard i Hvide Sande.

- Han er en svindler og bedrager, der skal advares imod, sagde Knud Søndergaard, der havde indbetalt 47.000 tilbage i marts længe før konkursen i juni, men han havde aldrig fået leveret golfbilen.

Dengang forklarede Kim Tjæreby Kristiansen, at Knud Søndergaard nok skulle få sin golfbil, for han var ansat som salgschef i DEC.

- Vi var nødt til at fyre Kim Tjæreby Kristiansen, da det gik op for os, hvor meget rod han havde efterladt. Skulle vi godtgøre alt det, som kunder har til gode, ville det koste os op imod en halv million kroner, siger Troels Valeur. Han ærgrer sig over, at der ikke er penge til at rydde op efter konkursen og genskabe gode relationer til de mange vrede og skuffede kunder.

- Vi kan jo ikke bare tilgodese en enkelt kunde. Det ville ikke være fair, så formelt er de henvist til at gøre deres krav gældende i konkursboet, siger Troels Valeur. Han erkender dog samtidig, at netop tillid og gode relationer er helt afgørende, når det gælder forholdet til kunderne, hvilket DEC arbejder målrettet efter. DEC er eneforhandler i Danmark af det amerikanske elbil-mærke Club Car.

- Vores strategi er mere rettet mod eldrevne arbejdsbiler frem for golfbiler. Førstnævnte til brug af kommuner, boligselskaber, i lufthavne, i landbruget og mange andre steder, siger Troels Valeur.

Tidligere kontorchef hos DKelcar Anni Berg arbejdede tæt sammen med Kim Tjæreby Kristiansen.

- Han er en supergod sælger, men meget ustruktureret. Og tit havde han lovet meget mere end godt var, så der slet ingen fortjeneste var tilbage ved et salg. Det gav nogle sammenstød mellem os. At der skulle betales moms hver tredje måned, kom også altid bag på ham, siger Anni Berg.

Hun kom til DKelcar i oktober 2015. I begyndelsen steg omsætningen måned for måned, så den ifølge Anni Berg nåede op på en million kr. om måneden.

Sjællandske har prøvet mange telefonnumre til Kim Tjæreby Kristiansen, men ingen af dem eksisterer længere.

På et enkelt nummer var der dog telefonsvarer på, ligesom Kim Tjæreby Kristiansen på den automatiske svarbesked sagde, at nummeret tilhørte ham. Han er dog aldrig vendt tilbage på Sjællandskes indtalte besked.

arrow Korsør-firma på vej mod konkurs
09. juni 2017 kl. 06:49 Opdateret: kl. 16:11
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk